Journalist Trine Villemann har begæret aktindsigt 21. januar 2009
Journalist Trine Villemann har begæret aktindsigt i kongeskibet DANNEBROGs regnskaber. BESVARET.
SOK svar
SOK skal i anledning af denne anmodning om aktindsigt oplyse, at Forsvaret i forbindelse med lignede anmodninger om aktindsigt i Forsvarets udgifter i forbindelse med opgaver relateret til Kongehuset har måttet oplyse, at det ikke er muligt at identificere dokumenter, der entydigt eller sammenfattende beskriver Forsvarets udgifter til Kongehuset.
Forsvaret har på denne baggrund tidligere ekstraordinært udarbejdet følgende oversigt over Forsvarets samlede udgifter til bl.a. H.M. Dronningens Jagtkaptajn og Kongeskibet Dannebrog i årene 2002 til 2008:
|
|
2002 (kr.)
|
2003 (kr.)
|
2004 (kr.)
|
2005 (kr.)
|
2006 (kr.)
|
2007 (kr.)
|
2008 (kr.)
|
|
H.M. Dronningens Jagtkaptajn
|
884.446
|
968.365
|
1.164.096
|
1.257.016
|
1.400.348
|
1.336.480
|
1.508.284
|
|
Kongeskibet Dannebrog
|
19.708.629
|
20.603.109
|
25.762.291
|
25.754.544
|
24.646.306
|
25.328.299
|
30.772.746
|
Følgende skal bemærkes i relation til oversigten:
Alle udgifter til H.M. Dronningens Jagtkaptajn er medregnet. Jagtkaptajnen er tillige Chef for Kongeskibet Dannebrog. Jagtkaptajnen arbejder både for Kongehuset og som selvstændig institution under Forsvarsministeriet. I forbindelse med det sidstnævnte løser Jagtkaptajnen en række opgaver for Forsvaret generelt.
Alle Kongeskibets Dannebrogs udgifter til vedligeholdelse, drift og løn er medregnet. Herudover er udgifter til brændstof til skibet medregnet for 2005, 2006, 2007 og for 2008 med henholdsvis 748.539 kr., 1.031.400 kr., 941.650 kr. og 974.201. Brændstofudgifterne for 2002 til 2004 er ikke indregnet, da dette ikke for årene er opgjort specifikt på de enkelte fartøjer i Søværnet.
Udgifterne til vedligeholdelse af Kongeskibet Dannebrog varierer over årene. Det bemærkes, at Kongehuset afholder alle udgifter til forplejning af de kongelige, deres gæster og arrangementer mv. Fra 2007 til 2008 er udgifterne steget med ca. 5 mio. kr. Dette skyldes, at en del fakturaer i forbindelse med værftsarbejde i 2007 først blev fremsendt til Forsvaret i 2008, og således indgik i regnskabet for 2008. Gennemsnittet for vedligeholdelsesarbejdet af Kongeskibet Danneborg udgjorde således ca.10 mio. kr. i både 2007 og 2008.