Øvelse med maskingevær på VÆDDEREN
06-10-2011 - kl. 12:40
Inspektionsskibet VÆDDEREN og støtteskibet ESBERN SNARE deltager i
disse dage i øvelsen Joint Warrior, der finder sted to gange om året. Øvelsen
er for alle tre værn og har deltagere fra 14 NATO- og partnerlande.
I øvelsen træner skibene forskellige situationer med åben kamp, og
besætningens interne uddannelse er i fokus. For VÆDDEREN er øvelsen meget anderledes
i forhold til de normale opgaver, som skibet løser i Nordatlanten og Arktis.
Disse opgaver er ofte meget civilt relaterede. Målet med øvelsen er, at danske
inspektionsskibe også skal være parate til at deltage i internationale
operationer.
Under øvelsen arbejder VÆDDEREN tæt sammen med støtteskibet ESBERN
SNARE. Begge skibes er under ledelse af det britiske amfibielandgangsskib BULWARK.
Om bord på VÆDDERREN er et boardinghold fra Første Amfibie
Regiment i det svenske forsvar. Formålet er at udveksle erfaringer og viden
under øvelserne, der blandt andet er øvelser i anti-pirateri operationer.