1509-1510
Kong Hans lader bygge to store kraveller ENGELEN og MARIA, der udelukkende er bygget til anvendelse som krigsskibe.
1510-12
Dansk-lybske krig
1534-36
Grevens Fejde, dansk borgerkrig
1559
Dansk angreb på Ditmarsken
1563-70
Den nordiske syvårskrig. Dansk-lybsk-polsk alliance mod sverige
1604
Den kun 14 fod dybe "Nye Slotshavn" eller”Skibshavnen" anlægges på Slotsholmen og placeres mellem et samtidigt opført Tøjhus og Proviantgård. Dette bygnings-kompleks benyttes indtil ca. 1680. Havnebassinet opfyldes i 1868.
1611-1613
Kalmarkrigen, Danmark mod Sverige.
1625-1629
Kejserkrigen. Den danske del af Trediveårskrigen.
1630
Stridigheder på Elben med Staden Hamburg.
1643-1645
Torstenssonkrigen. Dansk-svensk krig om Nordtyskland.
1656
Flåden præges af mange indkaldte hollandske skibschefer, og den hollandske grad schoutbynacht indføres. Den er placeret under viceadmiral-graden. Betegnelsen betyder ”den, der holder vagt om natten” og hentyder til at schoutbynachten har kommandoen over den eskadre, der har flådens brandvagt om natten.
1657-60
Karl Gustav-krigene.
1670
Soldaterne, ”Soldatequen”, der anvendes om bord på Flådens skibe, etableres som et Marinercompagnie, fra 1682 betegnet Marinerregimentet. 12 DEC 1691 overføres regimentet til Hæren og udgør den enhed, der senere bliver 7. Bataillon, den ophæves i 1951
1675-79
Skånske krig.
1709-20
Den store nordiske krig.
1719
Inddeling af søetatens faste mandskab i divisioner. Personellet inddeles i 6 divisioner, 3 søartillerikompagnier samt 2 håndværkerskompagnier.
1719
Anciennitetsrulle opsættes for Søetatens officerer. Peter Tordenskiold står som nr. 6 i denne rulle, men rullen bliver kendt under betegnelsen ”Tordenkiold-rullen”. Ved udnævnelsen fra Søværnets Officersskole tildeles søofficererne stadig nr. efter denne rulle.
1743
Første approberede signalbog for Flåden udstedes.
1748
Betegnelserne generalauditør, overauditør og auditør indføres i søetaten.
1755
Officerernes uniform ændres fra grå til blå. Epauletter indføres for de højeste officersgrader.
1770
Søkadetterne overtager hele Akademibygningen på hjørnet af Norgesgade (nu Bredgade) og Akademigade (nu Fredericiagade). Tidligere havde Landkadet- og Søkadetakademiet haft til huse i samme domicil.
1775
Ankerknappen introduceres.
1777
Søetatens Qvæsthus overtager det kgl. opfostringshus' domicil i Overgaden Oven Vandet 60-62.
1793
Briggen LOUGEN forsynes som det første skib i Flåden med kobberforhudning under vandlinien.
1795
Under søtøjmesteren oprettes en musikskole, hvor der skal uddannes musikere til Flådens skibe. Ophævet 1816.
1807-14
Dansk-engelsk krig, ”Kanonbådskrigen”.
1816
Der indføres en sort kokarde for Flådens personel. Den erstattes 1842 af nationalkokarden i rød/hvid.
1848-1850
Treårskrigen. Krig mod de slesvigholstenske oprørere.
1850
Af Flådens ledige mandskab dannes et Marinekorps på 300 marinere, som deltager i kystbevogtningen i Slesvig. Korpset var under kommando af kaptajn Meinertz og nedlagdes 7 FEB 1851.
1861
Ved sin udnævnelse til officer modtager E. Suenson som den første både Gerners medalje og kongens æressabel.
1864
Dansk-tyske krig.
1878
Søværnets Bygningsvæsen oprettes. Slås 1952 sammen med Hærens Bygningstjeneste til Forsvarets Bygningstjeneste.
1883
Panserskibet TORDENSKJOLD får som den første af Flådens enheder installeret glødelampebelysning.
1883
Hvidt huebetræk indføres om sommeren for værnepligtige om bord på kongeskibet og under ”varme klimater”.
1887
Den første siamesiske kadet, Prins Pheen Leck, påbegynder uddannelse på Søofficersskolen. I alt uddannes 10 siamesere til linieofficerer på skolen frem til 1963.
1909
Hvidt huebetræk indføres om sommeren for alt personel.
1914-1918
1. Verdenskrig.
1921
Det første idrætsstævne i søværnet afholdes.
1921
For søofficerer indføres særligt emblem ved erhvervelsen af certifikat som flyvebådsfører. Emblemet bæres på højre side af brystet.
1922
Chargen søløjtnant af 1. grad indføres. Afskaffes 1970, hvor den erstattes af betegnelsen premierløjtnant.
1939-1945
2. Verdenskrig.
1940-1945
Tysk besættelse af Danmark.
1946
Randers adopterer fregatten NIELS EBBESEN. Dermed påbegyndes traditionen med adoption af Flådens skibe og fartøjer.
1951
Marineministeriet ophæves og indgår i det nydannede Forsvarsministerium, der er fælles for alle de militære værn.
1952
Ved en ændring af hjemmeværnsloven af 1949 oprettes det maritime hjemmeværn.
1953
Oprettelse af Søværnets Navigationsvæsen.
1953
Søværnet anskaffer pilotløse målluftfartøjer, de såkaldte "Droner" til anvendelse ved Søværnets Artilleriskole.
1961
Søværnet indkøber 5 ALOUETTE III helikoptere med henblik på basering i inspektionsskibene af HVIDBJØRNEN klassen. Samtidig oprettes Søværnets Flyvetjeneste, hvorunder helikopterne sorterer.
1975
Stillingen som Jagtkaptajn slås sammen med funktionen som chef for kongeskibet.
Tilbage