1. juli 1644
Flåde på 40 skibe m. fl. i 3 eskadrer under kommando af kong Christian IV kæmper på Kolberger Heide mod en svensk flåde på 42 skibe under admiral Klas Fleming. Kongen såres og mister det ene øje, men fortsætter kampen og udtaler opfordrende: "Når bare enhver vil gøre sit yderste". (Episoden gengivet i 1. vers af kongesangen ”Kong Christian stod ved højen mast…”).

1. juli 1677
Flåde på 27 linieskibe og fregatter m. fl. under admiral Niels Juel slår i Køge Bugt, mellem Stevns og Falsterbo, svensk flåde på 30 linieskibe og fregatter m. fl. under admiral general Henrik Horn. Svenskerne mistede 7 linieskibe og ca. 4000 mand; Niels Juel udnævnes til general admiral-løjtnant og Elefantridder. (Medalje slået).

1. juli 1856
Overekvipagemester, viceadmiral Mourier, modtager den første udnævnelse som "Chef for Orlogsværftet". Division- og kompagniinddelingen af Holmens faste stok ophæves (oprettet i 1616). Stillingen som "Chef for Søofficerskorpset" med kontreadmiral Steen Andersen Bille som første chef oprettes.

1. juli 1868
Underofficersgraderne ændres, f. eks. bliver højbådsmand til overbådsmand o.s.v.

1. juli 1875
Flåden modtager den første selvbevægende torpedo fra firmaet Whitehead. Torpedoerne indkøbes sammen med den svenske og norske marine.

1. juli 1932
Mineskibsdivisionen oprettes ifølge søværnsloven af 1932, chef orlogskaptajn B.H. Andersen.

1. juli 1966
Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole etableres i Frederikshavn. Skolen er en sammenlægning af søværnets uddannelse af sergenter og reserveofficerer, der indtil da har foregået hver for sig.

1. juli 1981
Annemette Ruth dimitteres fra Søværnets Officersskole som den første kvindelige søofficer af A-linien. Afgangseksamen bestås med udmærkelse og hun tildeles Henrik Gerner-medaljen.

1. juli 1982
Værnchefstillingen, Chef for Søværnet, nedlægges. De fleste af denne stillings funktioner videreføres ved den samtidig nyoprettede stilling som Inspektør for Søværnet, der med sin stab indgår i Forsvarsstaben.

4.  juli 1616
Kgl. Forordning udstedes om indrullering af Flådens mandskab og dets 5 årige tjenestetid m.m. (Grundlaget for Holmens faste Stok).

4. - 8. juli 1770
Middelhavseskadre, på 4 linieskibe, 2 fregatter m. fl. under schoutbynacht Kaas, bombarderer Algier.

4. juli 1811
27 kanonbåde, under premierløjtnant de Falsen, angriber 4 engelske linieskibe, 2 fregatter og 2 brigger med konvoj ved Hjelm; 4 kanonbåde mistes, 1 engelsk fregat samt 17 konvojskibe sønderskydes, men undslipper.

5. juli 1770
Se. 4. juli.

5. juli 1990
Fregatterne PEDER SKRAM og HERLUF TROLLE udgår af flådens tal, og det bliver samtidig et foreløbigt farvel til mere end 100 år med fregatter i søværnet. 

6. juli 1770
Se 4. juli.

6. juli 1812
Fregatten NAJADEN, chef kaptajn Holm, samt orlogsbriggerne LOLLAND, SAMSØE og KIEL kæmper i Lyngør havn med engelsk linieskib DICTATOR, chef captain Stewart, samt orlogsbriggerne CALYPSO, PODARGUS og FLAMER. NAJADEN brænder og skydes i sænk uden at stryge.
 
6. juli 1849
1 dampskib, 1 kanonbådsdivision og 18 transportfartøjer, under kaptajn Krenchel, deltager i udfaldet fra Fredericia og besætter Snoghøj; 4 dampskibe, 2 kanonbåde og 4 transportskibe, under kaptajnløjtnant Muxoll, angriber fjendens retrætelinier ved Trældenæs og Randsfjord.

7. juli 1565
Flådestyrke på 21 danske og 17 lybske skibe under admiral Otto Rud bliver mellem Rügen og Bornholm slået af en svensk flåde på 46 skibe under admiral Klas Horn. Danskerne mister 3 skibe og ca. 4000 mand. Admiral Otto Rud bliver såret. Svenskerne mister 4 skibe og ca. 2000 mand.

7. juli 1770
Se 4. juli.

8. juli 1716
Eskadre på 2 fregatter, 2 skytsskibe og 3 galejer under kaptajn Tordenskiold angriber i Dynekilen svensk transportflåde med eskorte på 1 stykpram, 8 galejer m. fl. under schoutbynacht Strømstierna. 9 svenske orlogsfartøjer erobres, og hele transportflåden bestemt til kong Karl XII's belejringshær ødelægges. (Medalje slået).

8. juli 1770
Se 4. juli.

8. juli 1958
Forsvarsministeriet tillader indførelse af heraldiske våbenskjolde for søværnets skibe og fartøjer. Særligt udvalg nedsættes til at udarbejde disse.

9. juli 1569
Dansk-lybsk flåde på 40 skibe under admiral Peter Munk beskyder Reval og tager 10 svenske skibe.

11. juli 1581
Rigsadmiral Peder Skram dør; flådefører fra Grevens Fejde og Syvårskrigen, kaldet "Danmarks Vovehals". 

12. juli 1564
Eskadre på 3 skibe under admiral Peder Hvitfeldt ødelægger ved Warnemünde det svenske skib HVITA FALKEN, under kommando af kaptajn Björnson, der sprænger sit skib i luften og omkommer med hele sin besætning.

12. juli 1991
Inspektionsskibet THETIS udlejes til et konsortium af olieselskaber og afgår på det første af en lang række togter i KANUMAS-projektet, der har til formål at lave seismiske undersøgelser af havbunden ved Grønland. Projektet slutter i 2000.

16. juli 1788
Ved kgl. resolution bestemmes det, at flaget, der siden 1784 har været placeret ved Citadellet Frederikshavn (Kastellet) ud mod havnen, flyttes til batteriet Sixtus på Nyholm. De nærmere regler for flagning og salutering her fastsættes den 15 AUG 1788.

18. juli 1770
Flådens chef, "Sur Indendant de Marine", general admiral-løjtnant Fr. Danneskiold Samsøe dør. Han var organisator af søetaten og Flåden i 1. halvdel af 1700-tallet, og lagde planen for den videre udbygning af Holmen, ligesom der under ham opførtes en række bygninger på Nyholm blandt andet Mastekranen, Hovedvagten, Takkelagehusene m.m.

19. juli 1717
Kattegat-eskadren, på 3 linieskibe, 2 skytsskibe og 9 galejer m. fl. under kommandør Tordenskiold, angriber Strømstad batterier.

19. juli 1810
Eskadre på 6 orlogsbrigger fra Norge under kaptajn Krieger erobrer i Skagerrak en engelsk konvoj på 47 skibe til en værdi af ca. 15 mill. rigsdaler

19. juli 1864
Kanonbådsflotillen på Vesterhavsøerne, under kaptajnløjtnant Hammer, brændes og sænkes ved Føhr af egen besætning, forinden Vesterhavsøerne som sidste danske forsvarsområde i Sønderjylland, besættes af østrigsk preussisk styrker. (Æressabel tildeles Hammer).

20. jul 1679
Eskadre på 4 linieskibe m.fl. under viceadmiral Henrik Span fra Niels Juels flåde angriber i Kalmarsund svensk eskadre på 6 linieskibe og fregatter; svensk linieskib NYCKELEN sprænger i luften.

20. - 31. juli 1715
Stralsundseskadren på 13 skibe og stykpramme m. fl. samt en transportflåde under viceadmiral Sehested afslår ved Nydyb, Rygen, svensk angreb fra 5 linieskibe, 3 fregatter og 15 skytsskibe m. fl. under admiral Sparre.

21. juli 1715
Se 20. juli.

21. juli 1850
Hjuldampskibet HEKLA, chef kaptajn Suenson, skyder i Neustädter bugt slesvigholstensk kanonbåd VON DER TANN i brand, hvorefter denne sprænger i luften.

22. juli 1668
Evert Jansen udnævnes som den første til Søetatens bygmester. Embedet nedlægges først i 1878.

22. juli 1715
Se. 20. juli.
 
23. juli 1659
Dansk hollandsk eskadre, bestående af 2 danske fregatter GRAA ULV og ST. JOHANNES og 3 hollandske skibe under kaptajn de Konigk, kæmper ærefuldt i Ebeltoft Vig mod svensk eskadre på 10 skibe under Owen Coxe. Hollandsk fregat sprænger i luften, de andre skibe erobres.

23. juli 1715
Se 20. juli.

24. juli 1715
Se 20. juli.

24. juli 1771
De gamle hollandske titler i søetaten afskaffes, schoutbynacht (indført i 1656) bliver til contreadmiral (fransk titel), second mester til skibschirurg, ober archelimester til overkanoner, bøsseskytte til constabel.
 
25. juli 1715
Se 20. juli.

25. juli 1800
Fregatten FREYA, chef kaptajn Krabbe, kæmper i Kanalen med 4 engelske fregatter m. fl. for at forhindre visitation af konvoj. Efter en times kamp tvinges FREYA ind til The Downs med flag og vimpel vajrende. (Medalje slået og æressabel uddelt til chefen).

26. juli 1566
Flåde på 36 skibe under admiral Hans Lauritsen Baden kæmper ved Norra Udde på Øland mod en svensk flåde på 36 skibe under Klas Horn.

26. juli 1715
Se 20. juli.
 
26. juli 1719
Flådestyrke, på 7 linieskibe, 2 fregatter, 5 skytsskibe og flydebatterier samt 5 galejer under schoutbynacht Tordenskiold, erobrer fæstningen Karlsten, efter at Marstrand er blevet besat 23 JUL; af den derværende svenske eskadre på 7 fregatter samt 8 galejer under kommandør Sjøblad erobres 2 fregatter, 1 galej og 1 stykpram. Resten sænkes af svenskerne selv. Tordenskiold udnævnes til viceadmiral. (Medalje slået).

27. juli 1715
Se 20. juli.

28. juli 1566
Efter at Flåden har kæmpet den 26 JUL, ankrer denne udfor Visby. Efterfølgende driver 12 danske og 3 lybske skibe i storm på land og bliver slået til vrag. 4300 mand drukner, deriblandt admiralerne Hans Lauritsen Baden, Jens Trudsøn Ulfstand og den lybske admiral Thinnappel.

28. juli 1715
Se 20. juli.

29. juli 1715
Se 20. juli.

30. juli 1715
Se 20. juli.

30. juli 1957
Orlogsmuseets Udstilling åbner i Nikolaj kirkebygning. Flyttes 1978 til Quinti Lynette.

31. juli 1715
Se 20. juli.

31. juli 1914
Sikringsstyrken indkaldes, og Flåden gøres krigsberedt ved verdenskrigens udbrud, viceadmiral Kofoed Hansen er chef for Flådens Overkommando.