Se også længerevarende mærkeperioder

Oktober1988
Søværnets konstabelgruppe får nye grader og gradstegn. Graderne er derefter: marineelev, marinekonstabel, marineoverkonstabel og marinespecialist.

1. oktober 1848
Ensartet dolk Model/1848 reglementeres for kadetter. Dolken bæres i skuldergehæng. Kadetterne ses fra 1822 at have båret dolk.

1. oktober 1947
Søværnets Fjernkendingsskole oprettes. Første chef kommandørkaptajn R. Steen Steensen. 1951-62 benævnt Forsvarets Fjernkendingsskole. 1962-70 betegnet Søværnets Fjernkendingsskole under Søværnets Navigations-væsen. Siden 1970 Fjernkendingskursus under Søværnets Taktikskole. 

1. oktober 1950
Søværnets Flyvevæsen nedlægges og henlægges under Flyvevåbnet med henblik på afvikling.

1. oktober 1955
Klaksvig-affæren. Fregatten ROLF KRAKE og orlogskutterne SKARVEN og ERTHOLM ankommer til Klaksvig på Færøerne med 30 politibetjente om bord, i anledning af urolighederne i Klaksvig. ROLF KRAKE opholder sig i Klaksvig indtil november 1955, hvor den bliver afløst af fregatten HOLGER DANSKE.

2. oktober 1962
Flådestation Frederikshavn oprettes.

4. oktober 1710
Flåden på 26 linieskibe og 5 fregatter under generaladmiral Gyldenløve kæmper i Køge Bugt med svensk flåde på 21 linieskibe og 3 fregatter under generaladmiral Wachtmeister. Linieskibet DANNEBROGE, chef kommandør Iver Hvitfeldt, skydes i brand og springer i luften med hele besætningen på 550 mand, efter at chefen havde ladet skibet ankre for ikke at antænde egen flåde i læ. 2 svenske linieskibe ødelægges.

4. oktober 1989
Orlogsmuseet indvies i Søkvæsthuset på Christianshavn i overværelse af H.M. Dronningen.
 
6. oktober 1692
Første nybygning på Nyholm løber af stabelen, nemlig orlogsskibet DANNEBROGE på 94 kanoner; (sprænger i luften den 4 OKT 1710 under slaget i Køge Bugt).

8. oktober 1719
Fartøjer fra eskadren ved Marstrand, nemlig 2 galejer og 10 armerede slupper under kommando af viceadmiral Tordenskiold overrumpler om natten fæstningsværkerne ved Gøteborg, trænger ind i havnen og brænder 1 svensk fregat, 2 galejer og 1 krudtskib, som sprænger i luften.

9. oktober 1916
Undervandsbåden DYKKEREN påsejles neddykket i Sundet og synker. Chefen, premierløjtnant Christensen, drukner, medens den øvrige besætning reddes.

11. oktober 1566
Admiral Otto Rud dør; flådefører fra Den nordiske syvårskrig.
 
12. oktober 1580
Det aftales med svenskerne, at danske orlogsskibe skal give sig til kende til søs ved affyring af 3 skud (den danske løsen) og de svenske med 4 skud.

12. oktober 1841
Flådens første jernbyggede skib, hjuldampskibet ÆGIR, ankommer til København fra England.

12. oktober 1899
Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør H.K.H. Prins Valdemar, hejser kommandoen for at afgå på togt til Middelhavet og Østasien og for at støtte Danmarks handelsinteresser (Østasiatisk Kompagni m.m.) i disse farvande. (Hjemkomst 21 JUL 1900).

12. oktober 1939
Den første på Nyholm byggede skole for kadetter tages i brug, chef kommandør Evers, medens den siden 1869 i Gernersgade benyttede skole overgår til Finansministeriet. På grund af den tyske besættelse af Danmark bliver bygningen først indviet officielt 07 JAN 1946.
 
13. oktober 1644
Eskadre på 17 skibe under admiral Pros Mund kæmper i Femern Bælt og besejres af svensk hollandsk flåde på 41 skibe under admiralerne Wrangel og Thijsen. Den danske eskadre mister 2000 mand, deriblandt admiral Pros Mund.

13. oktober 1824
Kontreadmiral H.C. Sneedorff dør; medstifter af Søe Lieutenant Selskabet, bekendt kadetchef.

15. oktober 1950
Fregatten GALATHEA afgår fra København på en jordomspændende dybhavsekspedition. GALATHEA ankommer igen til København 29. juni 1952.

19. oktober 1845
Orlogsbriggen ØRNENs landgangskompagni, under sekondløjtnant Hammer, undsætter og befrier fortet Prinsensten i dansk Guinea fra indfødte stammers angreb.

19. oktober 1914
Undervandsbåden HAVMANDEN, chef kaptajn Schaffalitzky de Muckadell, beskydes udfor Nakkehoved ved en fejltagelse med torpedoer af den engelske undervandsbåd E. 11.

20. oktober 1808
21 kanonbåde under kommandør Krieger kæmper i Sundets sydlige del mod engelsk linieskib AFRICA, 1 bombarderskib og 2 orlogsbrigger, der eskorterer konvoj på 137 skibe. AFRICA ødelægges så meget, at den må kasseres ved hjemkomsten til England.

21. oktober 1807
Flådens Ran. 16 linieskibe, 15 fregatter og korvetter, 14 mindre fartøjer samt 92 koffardiskibe med materiel står Kroneløbet ud under engelsk flag efter kapitulationen overfor England 07 SEP 1807.

21. oktober 1923
Orlogsskibet NIELS JUEL, chef kommandør A. Bojesen, afgår fra København på togt til Sydamerika.
 
22. oktober 1784
Kgl. resolution om oprettelsen af "Det kongelige Søekaart Archiv" med kaptajnløjtnant Poul de Løwenørn som direktør.

22. oktober 2004
Minelæggerne MØEN, LINDORMEN og LOSSEN stryger kommando og markerer hermed afslutningen på en epoke med dedikerede minelæggere i flåden.

24. oktober 1808
Fæstningen Christiansø under kaptajn Kohl afslår angreb fra engelsk eskadre på 2 linieskibe og 6 fregatter.

26. oktober 1962
Krydserfregatten FYEN, søsat 1882, forlader Holmen for at blive ophugget efter at have været anvendt som kaserneskib siden 1907.

27. oktober 1871
Ordre udstedes i søværnet om tiltaleform "De" til alle underordnede.
 
28. oktober 1690
Peter Jansen Wessel, senere adlet Tordenskiold, fødes i Trondheim, Norge.

28. oktober 1744
Batteriet "Neptunus" på Nyholm tillægges navnet "Christianus Sextus". Det bliver efterhånden i daglig tale omtalt som ”Sixtus”, der nu er det officielle navn for salutbatteriet på Nyholm.
 
29. oktober 1658
Hollandsk flåde på 39 skibe under admiralløjtnant van Opdam, senere forenet med en dansk eskadre på 9 skibe under admiral Henrik Bjelke, slår sig i Øresund gennem svensk flåde på 55 større og mindre skibe under admiral Wrangel og undsætter København. (Medalje slået).

29. oktober 1694
De sidste "Skipperboder" sælges ved offentlig auktion, og Nyboder er derefter alene bolig for Holmens faste Stok.
 
31. oktober 1685
Vagten etableres for 1. gang i følge kgl. resolution på "Nye Werft", der anlægges som byen Københavns fortifikation mod søsiden i forlængelse af Christianshavn. På denne etableres 8 bastioner med krudttårne, der bærer navnene taget nordfra: Christianus Quintus, Charlotte Amalie, Frederik, Carl, Wilhelm, Hedvig, Sophie og Ulrik.

31. oktober 1731
Uniformsreglement, der for 1. gang gør bæring af uniform obligatorisk for søofficerer (gældende fra 1733), samtidig indføres felttegn, af guldtråd og rød silke, der skal bæres på officerernes kårde. Indtil 1748 er uniformen rød.

31. oktober 1788
"Det Søe Militaire Kaart Archiv og Biblioteks Selskab" stiftes med kommandørkaptajn P.J. Fasting som første formand; selskabet ophæves i 1927 efter at Marineministeriet har overtaget selskabets instrumentsamling. Selskabets formue på 17.100 kr. testamenteres til Søe Lieutenant Selskabet.