02-11-2011 - kl. 08:35
De kommende kaptajnløjtnanter fra VUT-klassen har netop påbegyndt et nyt emne inden for fagene statskundskab og kulturforståelse, nemlig det arktiske område. I den forbindelse afholder de et "Arktisk Seminar" - et forløb på 3 dage, hvor der udelukkende bliver arbejdet med Danmarks rolle i Arktis.
Seminaret som starter den 2 november, kommer til at bestå af forskellige elementer som for eksempel besøg fra Canadas ambassade, foredrag af Niels Wang ang. militære interesser i området, samt foredrag af en antropolog vedr. det kulturelle aspekt.
Ydermere falder seminaret sammen med, at der i Politikens Hus afholdes et debat arrangement ang. fremtiden i Arktis, som eleverne deltager i.