11-12-2009 kl. 20:20
Udnævnelse af første hold GRO 1 (O) løjtnanter på Søværnets Officersskole.
Ved en højtidelighed på Søværnets Officersskole fredag den 27. november 2009, blev fem officerer udnævnt til løjtnant efter gennemgang af grundofficersuddannelsen (GRO 1).
Udnævnelseshøjtideligheden var unik på flere måder, idet de fem løjtnanter dels er på det første hold af GRO 1 uddannede officerer der har valgt 22 måneders sejlende tjeneste, inden de vender tilbage til Søværnets Officersskole for at tage anden del af officersuddannelsen (GRO 2), og dels fordi de fem løjtnanter jævnfør den nye gradsstruktur i Forsvaret blev udnævnt til løjtnanter med 1½ rundgående striber i stedet for som tidligere med én.
I sin tale til de nyudnævnte løjtnanter fremhævede CH SOS bl.a., at holdet er pionerer for den nye ordning, at de hurtigt skal suge til sig af viden og erfaringer fra ældre kolleger i de sejlende enheder og endelig, at de skal nyde de kommende to år til søs.
Tillykke til de nyudnævnte løjtnanter, og til søværnet.
