Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Specialskole
Forsvaret
25. maj 2012

Indholdsområde

 
 

TAK er søværnets taktiske uddannelsesinstitution. Skolen tilbyder taktisk uddannelse og træning til alle personelkategorier i søværnet. Undervisningen dækker alle sømilitære aspekter af fjernkending, kommunikation, sensorbetjening, billedopbygning, flykontrol, maritim taktik og procedurer samt navigatorisk uddannelse og træning.

Herudover tilbyder TAK civilrelaterede uddannelser omfattende søredning (SAR), havmiljøkontrol og fiskeriinspektion. Uddannelser i SAR, sejlads i simulatorer og radarassisteret navigation tilbydes desuden til andre værn, NATO partnership for peace nationer og elever fra det civile samfund.

TAK arbejdsområder omfatter herudover udarbejdelse af: nationale doktriner, procedurer, elektroniske søkort til søværnets taktiske datasystemer og operatørmanualer til skibenes sensorer.

TAK deltager i NATO Maritime Operations Working Group.
TAK assisterer med analyser af maritime øvelser og deltager i inspektioner af flådens enheder.

TAK er en moderne uddannelsesinstitution, der råder over et bredt udvalg af audiovisuelt udstyr for
computerbaseret undervisning. Herudover har TAK en taktisk træner bestående af 12 modelrum med taktiske konsoller, der sammen eller hver for sig kan anvendes til henholdsvis holdtræning eller individuel operatøruddannelse. Træneren er udstyret med briefing- og debriefingfaciliteter, herunder optagelses- og afspilningsudstyr.

TAK ledes af chefen for Taktikkursus, og har en bemanding på 57 personer organiseret i 4 sektioner:

  • Uddannelsessektionen
  • Taktik- og Udviklingssektionen
  • Materiel- og Systemsektionen
  • Ledelsessekretariatet

TAK er en del af Søværnets Specialskole, der har sit hovedsæde på Marinestation Holmen. Ud over TAK består SPS af:

Søværnets Våbenkursus (VBK) der ligger på Sjællands Odde
Søværnets Haverikursus (SHK) der ligger nord for Frederikshavn
Søværnets Teknikkursus (TEK) der ligger på Holmen
Søværnets Dykkerkursus (SDK) der ligger på Holmen