Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Specialskole
Forsvaret
24. maj 2013

Indholdsområde

 
Velkommen til Søværnets Teknikkursus 

CH TEK Jesper SvendsenSøværnets Teknikkursus (TEK), der danner rammerne om Søværnets faglige uddannelser - længerevarende eller korterevarende - som du står foran at skulle påbegynde, er en integreret del af Søværnets virke.

Lige som det øvrige Søværn, er TEK på den ene side en moderne virksomhed, der er "fremme i skoene" med hensyn til teknologi, pædagogisk tilgang og arbejdsmiljø, og på den anden side er TEK fast forankret i dansk maritim tradition og historie. Du vil derfor på mange måder kunne nikke genkendende til et uddannelsesmiljø, meget lig det du tidligere har mødt andre steder. Samtidig vil der, ud over det rent faglige, i sprog og rutiner være en hel del nyt at lære. Noget du får brug for senere, når du skal forrette praktisk tjeneste i orlogsskibe og på maritime tjenestesteder.

På TEK udbydes en bred vifte af uddannelser inden for områderne tekniske grund-, videre- og efteruddannelser, civil kompetencegivende grund- og videreuddannelser, overvågnings- og varslingsteknik samt kontrol- og kommunikationsteknik.

Lærerstaben består af ca. 40 velkvalificerede civile og militære faglærere, som sammen med motiverede elever, ved afholdte eksamener i civil kompetencegivende uddannelser har sikret nyudklækkede svende fra TEK en række medaljer. Herudover beskæftiger TEK 15 personer, der understøtter  uddannelsesaktiviteterne inden for en række tekniske og administrative områder.

TEK er en selvstyrende kursusinstitution, der med egen uddannelsesmæssig målsætning arbejder sideløbende med Søværnets øvrige faglige kursusinstitutioner: Søværnets Taktikkursus på Flådestation Frederikshavn og Søværnets Havarikursus i Hvims, Søværnets Våbenkursus på Sjællands Odde og Søværnets Dykkerkursus på Holmen. Alle under paraply af Søværnets Specialskoles Stab, der koordinerer kursernes økonomi, personelforhold samt arbejdsmiljøorganisation.

KARL JESPER SVENDSEN
kommandørkaptajn
Chef for Søværnets Teknikkursus