03-03-2011 - kl. 08:12
Afgang fra Søværnets Teknikkursus.
Med udgangen af februar måned går orlogskaptajn Søren Munk Madsen på pension efter ca. 37 års tjeneste i Søværnet. Efter endt læretid på Helsingør Skibsværft blev Søren indkaldt til Søværnets Eksercerskole april 1974, året efter udnævnt til sergent, hvor han gjorde tjeneste i undervandsbådene 1974-1977. Her besluttede han sig for at blive maskinofficer, og så gik det slag i slag med kurser, tjenesteforløb, officersuddannelsen, udsendelse af flere omgange til hhv. Kuwait og Jugoslavien. 1998 blev Søren udnævnt til orlogskaptajn og har de sidste 11 år fungeret som chef for uddannelserne på Søværnets Teknikkursus.
Søren har gennem årene været meget engageret i foreningsarbejde og har fungeret både som formand, kasserer og bestyrelsesmedlem i diverse foreninger, og meget af dette arbejde vil han fortsætte med til stor glæde for foreningerne.
Søværnets Teknikkursus ønsker Søren Munk Madsen god vind fremover.