Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Søværnets Specialskole
Forsvaret
18. maj 2013

Indholdsområde

 
Åbent hus ved Søværnets Våbenkursus d. 18. august 2012. 
Åben hus ved Søværnets Våbenkursus
 
06-08-2012 - kl. 08:21 Se videoklip

Hvorfor larmer og støjer kanoner og fly ved Søværnets Våbenkursus ved Sjællands Odde, og hvorfor spærrer vi nogle gange af for adgang både til lands og til vands? Det kan du få svar på, når Søværnets Våbenkursus slår dørene op for et åbent hus arrangement på Gniben lørdag den 18. august 2012 fra kl. 1000 til kl. 1600.
 
Skydning med kanoner og maskingeværer vil være blandt de aktiviteter, du kan opleve, når vi på Søværnets Våbenkursus demonstrerer vores materiel. Hvis du er fyldt 12 år, har du også mulighed for at få en tur med vores store gummibåd i løbet af dagen. Skydningerne vil finde sted kl. 1100 og kl. 1400.

LYNX-helikopteren vil som en af vores flyvende kunder være til stede hele dagen, og hvis vejr og opgaver tillader det, vil F-16 jagerfly, der også er vores kunder, komme forbi omkring middagstid.

Vores samarbejdspartnere i form af Hjemmeværnskompagni Odsherred, Check Point One fra Forsvarets Mediecenter og ”Stop Olien”-kampagnen fra Søværnets Operative Kommando vil også være til stede på området med deres udstillinger.

Hele oplevelsen kan du supplere med medbragt mad eller kaffe, kage, pølser og vand, der kan købes på området (husk rede penge).

Vi glæder os rigtig meget til at vise dig vores dejlige arbejdsplads og den smukke åbne natur, husk i den forbindelse tøj til det danske sommervejr.

Med venlig hilsen

STEEN KOBBERØ-HANSEN
kommandørkaptajn
Chef for Søværnets Våbenkursus