Ny og Gammel Lunden ligger stævn mod stævn i Odden Havn
08-02-2011 - kl. 19:53
Torsdag d. 13. januar 2011, 8741 dage efter kommandoens hejsning, forlod LUNDEN Y343, Odden havn, for forlægning mod Korsør. Skibet som i en lang årrække har fungeret som slæbefartøj ved Søværnets Våbenkursus (VBK), var blevet fundet moden til pensionering. De årlige vedligeholdes udgifter, som udsprang af at skibet var bygget i træ, var blevet vurderet for høje, samt at skibet ligeledes fremstod utidssvarende. En værdig afløser, i form af den tidligere hjemmeværnskutter BOPA MHV 90, var blevet fundet. Efter en omfattende ombygning af denne, kunne chef VBK, KK Gustav Lang, hejse sit kommandotegn i det nye fartøj torsdag d. 20. januar 2011. Det nye fartøj kom ligeledes og i forlængelse af forgængeren til at bære navnet LUNDEN Y343. VBK har herved overtaget et yderst velegnet fartøj, til de mange opgaver der skal løses med at bistå søværnets enheder med målmateriel under skydninger i farvandet omkring Sjællands Odde.