Englenavnet Gabriel
I de bibelske skrifter forekommer englenavne sjældent. Først i de yngre dele af det gamle testamente finder vi englenavne. Omkring år 250 a.d. mener den lærde Resch Laquisch, at jøderne har medbragt englenavne til Palæstina fra deres eksil i Babylon.
Navnet kan udlægges som "Guds mand", jf. Daniels bog, kap. 8, v. 15-16: "Medens jeg, Daniel, nu så synet og søgte at forstå det, se, da stod der for mig en som en mand at se til, og jeg hørte en menneskelig røst råbe ud over Ulai: Gabriel, udlæg ham synet."
Navnet kan i følge Enochs bog udlægges som "Guds kraft".
Udover i Daniels bog, kap 8, finder vi navnet Gabriel i samme bogs kap. 9 og i Lukas evangeliet, kap. 1, v. 19-20 og v. 26-28.
Daniels bog kap. 9, v. 21: "... medens jeg endnu bad, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i synet, ..."
Lukas evangeliet, kap. 1, v. 19-20: "Og englen svarede og sagde til ham: Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette glædesbudskab."
Lukas, kap. 1, v. 26-28: "Men i den sjette måned blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, som hedder Nazareth, til en jomfru, som var trolovet med en mand ved navn Josef, af Davids hus; og jomfruens navn var Maria."
Gabriels placering i englenes rangforordning
I almindelighed regnes Gabriel til Guds tronengle. Efter en anden klassificering hører Gabriel ved siden af Mikael til fyrsterne blandt engle, hvormed man regnede med, at de to aldrig ville forgå i modsætning til de øvrige engle, der er forgængelige. De lærde er lidt uenige om, hvorvidt Gabriel er vakt til live på den første eller enden dag af skabelsen. Der hersker dog ingen tvivl om, at han ikke eksisterede ved skabelsens begyndelse, således at det ikke kan siges, at han var Guds hjælper ved verdens skabelse. Den høje rang ses af, at Gabriel ledsagede Gud ved Adam og Evas bryllup og ved Moses´ bisættelse.
Rangfølgen blandt ærkeengle menes at være: Mikael, Gabriel og Rafael.
Gabriels betydning og opgaver
Af de fire elementer har man underlagt Gabriel ilden. Han hedder ikke blot ildens fyrste, men er selv gjort af ild. En gammel tradition siger, at Gabriel hersker over alle "kræfter", og en anden tradition, at det var Gabriel, der stillede keruberne med flammesværd ved Paradisets port efter uddrivelsen af Edens Have.
Gabriels tilnavne, hebræiske, viser at man i Gabriel ser repræsentanten for den guddommelige strafferet og for den guddommelige barmhjertighed. Han er den, der låser nådesporten, som ikke kan åbnes af andre, og han er dermed udøveren af Guds strafferet. Han er samtidig den langmodige engel, der dækker over de jødiske synder og bringer hjælp og redning i farer og nød.
Festligholdelse af Sct. Gabriel
Ved et dekret fra 'De hellige ritualers menighed' dateret 26. oktober 1921, og udsendt på ordre fra pave Benedictus XV, blev det fastsat, at Sct. Gabriels fest i fremtiden skulle afholdes i hele den vestlige verdens kirke den 24. marts. Da det var Gabriel, der kundgjorde inkarnationens mysterium, er det naturligt at hædre Gabriel på den dag, der går umiddelbart forud for Mariæ Bebudelsesdag.
Der er klare arkæologiske beviser for, at Gabriel-kulten ikke er af nyere dato. Et antiks kapel nær ved Via Appia indeholder resterne af en fresko, hvis fremtrædende figur er ærkeenglen med sit navn skrevet nedenunder. Dette antyder stærkt, at han allerede dengang blev æret i kapellet som dets vigtigste skytspatron.
Der findes mange fremstillinger af Gabriel i den tidlige kristne kunst både i Øst og Vest, hvilket gør det klart, at han især hædres for sin rolle som Guds sendebud. Det er derfor naturligt, at Gabriel er post-, telegraf- og telefonvæsenets skytshelgen.
Ærkeenglen som skytspatron
På den givne baggrund synes det helt naturligt, at den katolske kirkes overhoved, paven, i 1951 udråber Gabriel til skytspatron for den virksomhed, der almindeligvis kaldes telekommunikation og for de mennesker, der er beskæftiget hermed.
Den 12. januar 1951 underskriver pave Pius XII det officielle dokument, der udvælger ærkeenglen Gabriel til himmelsk beskytter for den ovennævnte virksomhed. Det begrundes klart med, at man skal beundre den himmelske visdom, hvormed menneske ved hjælp af elektricitet dels kan tale indbyrdes over meget store afstande, dels kan sende meddelelser gennem æteren og dels vise billeder af begivenheder, skønt de foregår langt borte, idet al god gave er ovenfra.
Der peges i dokumentet både på det elektriske materiels ødelæggende kraft og dets muligheder for at styrke og fremme menneskers fællesskab.
Baggrunden, for at paven har udpeget Gabriel til skytspatron, er henvendelser fra adskillige udmærkede mænd fra mange lande. Efter rådslagning med Vatikanets eksperter på området og efter moden overvejelse indsætter paven ærkeenglen til himmelsk beskytter for Gud for disse virksomheder og de menneske, der er beskæftiget hermed.
Samtidig bestemmer paven, at det udsendte aktstykke skal være og forblive fast, stærkt og virksomt i evighed.
"Ærkeenglen den hellige Gabriel udvælges til himmelsk beskytter for virksomheder, der almindeligvis kaldes telekommunikation og for de mennesker, der er beskæftiget hermed.
Pius pave XII
Til evig erindring om sagen.
Siden al god gave og al fuldkommen gave er ovenfra og kommer fra lysenes fader (Jakobs brev 1. kap., 17. vers), skal man beundre den himmelske visdom, hvorved menneskene ved hjælp af elektricitet dels kan tale indbyrdes over meget store afstande, dels kan sende meddelelser gennem æteren og dels vise billeder af begivenheder, skønt de foregår langt borte.
Ligesom dette tekniske materiel har stor ødelæggende kraft, hvis det ikke bruges med rette sind, således har det, hvis det bruges, som det sømmer sig, en meget stor indflydelse til at gremme og styrke menneskenes broderlige fællesskab, til at forskønne livet og til at udbrede de fribårne kundskaber, så vidt som muligt; men også til at udbrede troens forskrifter, til at udbringe den højeste hyrdes røst, udgivet fra Peters sæde, overalt blandt folkene, og til at bringe almindelige bønner, overalt hvor de lyder på jorden til den ophøjede Gud.
Derfor har den hellige moder kirken ikke blot aldrig stillet sig hindrende i vejen for den fremadskridende udvikling, men havde og har omsorg for at pleje udviklingen og føre den frem og værne den mest muligt; efter i alt sandt og nyt berøres i forskningen, så bør dette erkendes som et spor af den gudbårne tanke og et vidnesbyrd om Guds magt; af denne grund har Vi ment det meget heldigt, at disse fremragende virksomheder og de mennesker, der er beskæftiget hermed nyder en særskilt gunst fra himlen og et særskilt værn ovenfra. Og da adskillige udmærkede mænd, som i mange lande er beskæftiget med samme virksomhed, i en ansøgning har rettet den bøn til Os, at Vi skulle erklære ærkeenglen den hellige Gabriel, som bragte det længe ventede budskab om menneskenes forløsning til den dødelige slægt, som den himmelske beskytter hos Gud for dem og deres kolleger, så har Vi besluttet efter sagens størrelse og betydning gerne at lytte til denne bøn, den stemmer med Vor anskuelse og svarer til Vore ønsker.
Vi har derfor rådført os med Vor ærværdige broder Clemens, den hellige romerske kirkes kardinal Micara, biskob af Velletri og propræfekt for den hellige kongretation for ritus, og efter at Vi opmærksomt har overvejet alt, har Vi med sikker kundskab og med moden overvejelse og efter den apostoliske magtfylde med dette brevs kraft for bestandig indsat ærkeenglen den hellige Gabriel til himmelsk beskytter for Gud for disse virksomheder og de mennesker, der er beskæftiget hermed, med tilføjelse af al den hæder og liturgiske forret, som tilkommer en sådan særlig beskytter.
Intet må hindre dette.
Dette påbyder Vi og bestemmer den beslutning, at nærværende aktstykke skal være og forblive fast, stærkt og virksomt i evighed og eje og besidde sine fulde og uindskrænkede virkninger i fuldt mål for dem, det vedrører eller vil kunne vedrøre nu og fremtidigt, og det bestemmes videre, at det herefter er uden virkning og intetsigende, hvis der med viden eller uden viden forsøges anderledes af hvem som helst og med hvilken som helst myndighed.
Givet i Rom, ved den hellige Peter, under fiskerens ring,
12. januar, i året 1951 i vort pavedømmes 12. år."