Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Air Control Wing
Forsvarets mærke
25. maj 2012
Air Control Wing

Indholdsområde

 
Om Air Control Wing 

Air Control Wing har militær overvågning af al flytrafik i dansk og tilstødende luftrum som speciale.
Vore operatører holder vågent øje med al flytrafik og har kontrollen med jagerfly døgnet rundt på alle årets dage. Det sker fra Control and Reporting Centre Karup (CRCKAR), der befinder sig på den midtjyske flyvestation.

Fire store og langtrækkende radarer leverer data til CRCKAR. Radarerne er placeret i Nordjylland, Sønderjylland, Nordsjælland og Bornholm.
Hertil kommer kortrækkende radar, som kan indsættes næsten overalt – hjemme som i udlandet.

Mobile Air Control Centre (MACC) er Air Control Wings udsendelsesbare enhed til løsning af Flyvevåbnets internationale opgaver. Populært beskrevet, er MACC’en en ”traditionel” kontrol- og varslingsenhed (CRC), der kan deployeres både i Danmark og til udlandet. Kerneproduktet er en kapacitet der kan levere et identificeret luftbillede samt kontrollere fly på baggrund af det producerede luftbillede. Herudover kan enheden samle og videresende luftbillede og en række andre informationer på kendte link-systemer som Link 1, Link 11 og Link 16. Enheden er ydermere udstyret med NEC CCIS til informationsformidling, rapportering og Command and Control formål.

I Eskadrille 515 i Kastrup har Air Control Wing flyveledere og flyvelederassistenter, der sammen med den civile luftrumskontrol afvikler både den militære og civile flytrafik sikkert og smidigt.

 Vi er glade for at have både teknikere, operatører, administratorer og ledere, som tilmed er fordelt geografisk over store dele af Danmark. Det giver mangfoldighed og mange kombinationsmuligheder i forhold til, hvad du ønsker at beskæftige dig med, og hvor du gerne vil arbejde.