Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX08
Forsvarets mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Farligt farvand! 
Klar ved det tunge maskingevær.
Klar ved det tunge maskingevær.
Et krigsskib skal kunne forsvare sig selv mod både store og små trusler. Derfor trænes selvforsvar som en naturlig del af DANEX 08.
04-09-2008 - kl. 14:05
Tekst og foto: PL-R Michael Linden-Vørnle

ESBERN SNARE er på vej ind i et farvand, hvor der kan ventes angreb fra både søsiden og fra luften. Så der beordres ”Klart skib” for at gøre skibet klart til at håndtere enhver form for trussel. Heldigvis er situationen en del af øvelsen DANEX 08, så truslen er ikke reel. Men evnen til at kunne forsvare sig selv er naturligvis meget vigtig for et krigsskib.

Når det drejer sig om operationer i områder, hvor der er risiko for angreb fra terrorister eller pirater til søs, så er det ikke altid det tunge skyts, der er det bedste valg. Sådanne angreb gennemføres nemlig typisk med små både eller fly, så her er mindre våben som tunge maskingeværer og Stinger-missiler mere brugbare.

På ESBERN SNARE er mandskabet på deres poster og klar til at beskytte skibet. Tunge maskingeværer er en vigtig del af skibets samlede beskyttelse, fordi de netop er velegnede til at håndtere truslen fra mindre fartøjer, der kommer tæt på skibet.