Øvelse DANEX gennemføres i Kattegat og Skagerrak i perioden 03-16. september 2008. Øvelsen er delt op i fire faser hhv.
• Fase I – Grundlæggende CET/FIT 03 SEP – 05 SEP.
• Fase II – Havnebesøg i Aalborg 05 SEP – 08 SEP.
• Fase III – Avanceret CET/FIT 08 – 14 SEP.
• Fase IV – TACEX 15 – 16 SEP.
Udover danske enheder vil der ligeledes deltage udenlandske enheder fra: Tyskland, Polen, Holland og England. De deltagende enheder omfatter bl.a. primære AAW fregatter, ASW fregatter, MCM enheder, korvetter, patrulje – og missilfartøjer samt ubåde. Derudover deltager der fly fra Danmark, Tyskland, England og NATO.
Øvelsen vil blive gennemført med momenter af stigende sværhedsgrad inden for grundlæggende maritim krigsførelse såvel som inden for elementer af Martitime Security Operations (MSO) og Maritime Interdiction Operations (MIO).
ESBERN SNARE |
Udover at tilbyde en enestående træningsmulighed i kystnære operationer, har DANEX 08 bl.a. til formål at forberede besætningen på Støtteskibet ESBERN SNARE til dens kommende indsættelse (medio november) i Task Force 150.
Bl.a. af denne årsag fokuseres der i løbet af øvelsen på momenter og scenarier i relation til pirateri, smugleri, terrorisme mv. idet sådanne hændelser er en del af normalbilledet i TF 150 operationsområdet.
Et andet fokusområde ifm. øvelse DANEX 08 er opstilling samt konceptafprøvning for en Maritim Special styrke enhed (Naval Special Operations Task Group - SOTG). SOTG opstilles af Søværnets Frømandskorps, der med tilhørende stab og personel etableres om bord på Støtteskibet ESBERN SNARE. SOTG staben vil blive støttet af personel fra Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognosceringskompagni (SSR).
SOTG gennemfører øvelse DANEX 08 iht. særligt udviklet program, idet dog nogle af de overordnede øvelsesmomenter for DANEX 08 afvikles i forening mellem flådeenhederne og SOTG for således gensidigt at styrke samarbejdet og kendskabet mellem flåde enheder og specialstyrker i det maritime miljø.