Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX 2010
Forsvarets mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
Skibene står til søs for DANEX 2010 
Med skibene på havet er DANEX 2010 nu i gang
Med skibene på havet er DANEX 2010 nu i gang
Mandag den 16. august tog skibene fra NATOs stående minerydningsstyrke af sted for at starte DANEX 2010 til søs.
17-08-2010 - kl. 13:10
Tekst og foto: LT Peter Wojtas, den Polske Flåde
Efter at have fejret den danske Flådes 500 års jubilæum har alle skibene nu forladt København. DANEX 2010 er en national dansk flådeøvelse med deltagelse af godt 20 skibe fra 11 forskellige lande.

Øvelsen foregår til søs fra den 16. til den 26. august i Østersøen omkring Bornholm, i Kattegat og Skagerrak. Formålet med øvelsen er at træne skibene i at samarbejde i kystnære operationer i områder fjernt fra hjemlige farvande.

Der er fokus på operationer, der foregår i ustabile områder, samt bekæmpelse af miner gennemført af NATOs stående minerydningsstyrke (Standing NATO Mine Counter Measures Group 1), der deltager i øvelsen.

Scenariet for DANEX 2010 er opdigtet, selvom der er ligheder med nogle områder for nuværende og fremtidige flådeoperationer. Det er designet til at støtte øvelsens målsætninger.

På grund af en voksende konflikt mellem to opdigtede lande har FNs sikkerhedsråd udsendt en resolution og det har ført til, at en multinational styrke nu er på vej ind i den ustabile region for at få styr på situationen.