Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX 2010
Forsvarets mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
En travl dag for S 80 HYÄNE 
En tysk PA200 Tornado angriber
En tysk PA200 Tornado angriber
Gennem hele den fjerde dag under første fase af DANEX 2010 havde S 80 HYÄNE en god tid til søs.
20-08-2010 - kl. 11:12
FGS HYÄNE

Efter en god nats hvile deltog besætningen på det tyske patruljefartøj S 80 HYÄNE i morgenens luftforsvarsøvelse. To tyske PA200 Tornadoer hjalp med at få besætningen ud af køjen og direkte på arbejde.

Efter en time med angreb af jagerbombere og manøvrer for at undgå flere sejlbåde, der sejlede lige gennem øvelsesområdet, sluttede S 80 HYÄNE sig til GLENTEN, VIBEN og ZEMAITIS for at lave nogle øvelser i sømandskab og tage billeder.

Klik for at se billedet i stor udgave
GLENTEN, VIBEN og ZEMAITIS
set fra S 80 HYÄNE
 
Disse tre skibe af Flyvefisken-klassen dannede et smukt motiv til nogle meget gode billeder. Det hjalp også, at vejret var blevet til klart solskin efter de seneste dages silende regn. Overførsel af postsæk med GLENTEN var også et kærkomment indslag i løbet af dagen.

Om eftermiddagen sørgede endnu en luftforsvarsøvelse for underholdning til folkene i operationsrummet og på broen og endelig var der mulighed for at forbedre skydefærdigheder med tungt maskingevær under den efterfølgende multi-trussels-øvelse.

I løbet af aftenen viste en havariøvelse VIBENs færdigheder til brandbekæmpelse og førstehjælp, mens S 80 HYÄNE spillede rollen som det skib, der havde bedt om assistance.

Dagens øvelsesprogram sikrede en dag pakket med forskellige øvelser, der udfordrede alle besætningsmedlemmer på den ene eller anden måde, så der bestemt ikke var tid til at kede sig. S 80 HYÄNE ser frem til flere dage som i dag med godt udbytte af træningen og interessante øvelser.