HDMS GLENTEN. Foto: Guy Toremans, Belgien
21-08-2010 - kl. 10:11
Af HDMS GLENTEN
Dagens store begivenhed var dog ikke det flade brød, men at Chefen for Søværnets Operative Kommando, Kontreadmiral Nils Wang, havde meldt sin ankomst.
For Admiralen var det både en kærkommen lejlighed til at besøge GLENTEN og dens søsterskibe på deres sidste sejlads, men også et farvel til besætningen inden han forlader Søværnet til fordel for studiemiljøet som Chef for Forsvarsakademiet.
Kort efter morgenskafning blev gummibåden sendt ind til VBK (Søværnets Våbenkursus ved Sjællands Odde) for at hente Admiralen, og da han var vel ombord på GLENTEN blev hele besætningen samlet på broen. Her benyttede Admiralen muligheden til at redegøre for nogle at de bevæggrunde, der ligger bag oplægningen af Standard Flex-strukturen samt at opfordre besætningen til at se fremad.
Admiralen nåede dog ikke langt i sit indlæg, før han blev afbrudt at to tyske Tornadoer, der i behørig Topgun-stil overfløj GLENTEN. De tyske kampfly var lidt for tidligt på den til en ADEX (Air Defence Exercise), men GLENTEN var klar til at tage kampen op.
Da bromødet jo allerede var påbegyndt, valgte en stor del af besætningen at blive på broen og deltage i kampen om at fange flyverne visuelt på himlen. Vejret var godt, Tornadoerne fløj lavt og pludselig syntes to danske F16 også, at de ville kigge forbi.
De mange lystsejlere, der havde fundet vej til det ellers aflyste skydeområde fik sig således en oplevelse med kampfly og hurtig manøvrerende FPBer (Fast Patrol Boats) rundt omkring sig.
Efter ADEX´en kunne Admiralen forsætte sin briefing, hvor han kort skitserede, hvordan han ser Søværnet i fremtiden. Efter besøget på GLENTEN forsætter CH SOK sin tur rundt på de tre andre danske Standard Flex-enheder, og GLENTEN og dens besætning forsætter, ved godt mod, videre ud i DANEX, for at sætte et sidste mindeværdigt aftryk på Søværnet.