Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
DANEX 2010
Forsvarets mærke
25. maj 2012

Indholdsområde

 
VIBEN overgiver sig ikke uden kamp 
VIBEN
VIBEN er tilbage omkring Bornholm, hvor de sidste serials afsluttes, inden den afsluttende del af DANEX 2010 går i gang. Sammen med den resterende del af TF 475 er VIBEN ved at være klar til TACEX-fasen, hvor selve scenariet begynder at tage form.
24-08-2010 - kl. 10:10
Af HDMS VIBEN

De næste par dage kan alt dermed ske - fronterne er trukket op. VIBENs opgave er at være til stede, og tilse, at situationen omkring Bornholm ikke udvikler sig yderligere.

Ugen op til denne fase har VIBEN sammen med søsterskibet GLENTEN haft sin sidste MULTEX (øvelse med luft- og sømål) omkring Sjællands Odde. Den variable dybde sonar (VDS) blev også sat og bjærget for sidste gang under en CASEX (ubådsøvelse) øst for Bornholm.

Som en naturlig afslutning på DIV24s sidste store øvelse, havde begge enheder besøg af Chefen for Søværnets Operative Kommando den 19. august. Han oplevede bl.a. en lidt kaotisk MULTEX om bord i VIBEN. Det kunne virke som en stille protest fra skibet, der ikke virkede helt tilfreds med beslutningernes gang, hvilket resulterede i, at både 3D-radaren og kanonen strejkede.

Inden CH SOK blev sat i land, brugte han den sidste tid om bord til at give sit syn på fremtiden i søværnet efter udfasningen af STANDARD FLEX-strukturen.
 
Som tidligere nævnt går DANEX ind i sin sidste fase i disse dage, og VIBEN er klar til, for sidste gang, at vise sit værd og alsidighed i opgaveløsningen. Besætningen er klar til den sidste kamp, og ser frem til TACEX fasen, som altid byder på overraskelser.

En ting er sikkert, VIBEN giver sig ikke uden kamp.