Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
02. september 2010

Indholdsområde

 
Erhvervspraktik ved Danske Artilleriregiment 

 


 

Klik her, hvis du vil se billeder fra erhverspraktiken i Varde


Klik herunder hvis du vil se praktikanternes egne breve tilbagemeldinger o.lign. fra praktikugen:
Praktikanter uge 6. 2006.

Udklip af praktikanternes breve fra hele 2006
Udklip af praktikanternes breve uge 41, 2007

Militær erhvervspraktik og  Civil erhvervspraktik
For kunne komme i erhvervspraktik på Varde Kaserne skal du være 9.eller 10. klasses elev eller tilsvarende fra anden uddannelsesinstitution. Anvender din skole/uddannelsesinstitution erhvervspraktik for klasser under 9. klasses niveau, må du søge erhvervspraktik et andet sted, idet regimentet ikke gennemfører praktik for elever under 9. klasses niveau.

Militær erhvervspraktik ved Danske Artilleriregiment
Danske Artilleriregiment modtager hvert år ca. 400 unge fra 9. og 10. klasser til en uges erhvervspraktik. Praktikugerne er fordelt over hele året med tyngde i forår og efterår.

Som erhvervspraktikant møder du på Varde Kaserne om mandagen, hvor du bliver iklædt som soldat. Du gennemgår et koncentreret program der slutter fredag middag.

Som erhvervspraktikant på Varde Kaserne får du lov til, i fem dage, at snuse lidt til det at være soldat. Du bliver selv ”soldat”, får uniform og meget andet. Sammen med en masse andre på din alder skal du lære eksercits, bygge bivuak, ud at løbe, stå tidligt op og en hel masse mere. Du skal lære at overnatte i felten og ud at marchere. Kort sagt en uge fuld af seje oplevelser, godt kammeratskab og vilde udfordringer, som du aldrig vil glemme!

Rigtig mange af dem, der har været i praktik i hos os vender tilbage til forsvaret senere i livet enten som værnepligtige eller til en af vore 43 uddannelser.
Du kan kun komme i praktik 1 gang, da der er mange, der gerne vil i praktik i Forsvaret.

Du får fuld kost og logi under hele praktikugen. Lommepenge må du selv medbringe.

 Vi stiller følgende krav til dig:

- Du skal have tilladelse fra både dine forældre og din skole,
- Du skal beherske det danske sprog for at få nok ud af opholdet,
- Du skal være sund og rask – hvis du har fysiske skader, epilepsi,   hjertefejl, allergi eller lignende sygdomme, kan vi ikke tilbyde dig et erhvervspraktikophold.


Erhvervspraktikanter på øvelse

Hvis du vil vide mere om den militære erhvervspraktik kan du kontakte Forsvarets Værnepligt og Rekruttering på telefon 44 68 08 02 mellem 0900 – 1500 eller gå på www.forsvaretsuddannelser.dk

Civil erhvervspraktik ved Danske Artilleriregiment.
Henvendelse:  Forsvarest uddannelser