Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoens heraldiske mærke. Link til forsiden.
26. maj 2012

Indholdsområde

 
Information om tjeneste i Geilenkirchen, Tyskland 

Velkommen til NATO Airborne Early Warning Force, almindelig kendt under betegnelsen AWACS. I daglig tale kaldes enheden for E-3A.

E3A NATO Awacs

NATO Airborne Early Warning er NATO eneste stående multinationale operative styrke. Enhedens drift finansieres af 14 bidragsydende lande og opereres af 13 ud af 27 NATO lande. 17 E-3A samt 3 Trainer Cargo Aircraft flyver dagligt ud fra hovedbasen med betegnelsen Main Operating Base (MOB).

MOB ligger nær den tyske by Geilenkirchen med ca. 25.000 indbyggere 70 km sydvest for Duesseldorf. Basen er beliggende i delstaten Nordrhein-Westfalen umiddelbart op til Holland hvor det regionale hovedkvarter Joint Force Command Headquarters Brunssum og NATO AWACS Programme Management Agency er beliggende i Brunssum. Basen er beliggende 30 minutters kørsel fra Belgien og to timers kørsel fra Frankrig og Luxembourg.

Udover MOB er der tilknyttet fire fremskudte baser betegnet Forward Operating Bases, der er beliggende i Aktion, (Grækenland), Konya, (Tyrkiet), Oerland, (Norge) og Trapani, (Italien) hvortil der regelmæssigt foretages deployeringer.

Basen udgør ca. 620 hektar indeholdende 3,4 km startbane (runway) samt støttefunktioner, herunder eksempelvis vedligeholdelsesfaciliteter for fly- og jordudstyr, fly- og missionssimulator, sprogcenter, infirmeri samt brandvæsen og militærpoliti (MP). Herudover forefindes indkvarteringsbygninger og indkøbsmuligheder for almindelig forekommende artikler samt et repræsentativt udbud af sports- og fritidsfaciliteter samt spise- og massefaciliteter.

På basen arbejder der ca. 2500, hvoraf de militære udgør hovedparten. Det danske militære islæt udgør 25 personer samt 3 personer tilknyttet Det Danske Element.

Download yderligere information i ”Velkomstpakken”, der er en beskrivelse af vilkårene for at leve som udstationeret ved E-3A i Geilenkirchen.

Skulle der være behov for yderligere oplysninger kan E3A.dk besøges.