Billeder

Den får lige et kvarter mere på den lade side og så er det op til morgenbordet hvor resten af drone besætningen sidder og får øjne inden afgang.
Det her var en af de morgener hvor det ikke gjorde så meget at man skulle lidt tidlig op for vi havde nemlig en pragtfuld tur i vente.
Vi havde også lige sørget for at gøre lidt ekstra ud morgenbordet denne dag så vi kunne få en god start
Grunden til den tidlige afgang, var at vi skulle nå op til den første sluse inden tirsdag kl. 08.00 på grund af vandstanden, som jo tager nogle temmelig heftige ændringer her ovre i det barske Skotland.

Klokken bliver 05.00 og trosserne bliver opgjort og kursen sat mod den første sluse som vi skal igennem for at komme ud af havnen ved Edinburgh hvilket hurtigt er overstået og så er vi for alvor af sted mod CALEDONIAN CANAL som vi har set frem til længe.

Før den første sluse, i kanalen, havde vi lige 200 sømil med skotsk kyst på bagbord side som vi skulle lægge bag os.
Selve turen derop var ren forlægning fra A til B og skulle bare overstås for vejret var ikke alt for godt - selv om vi fik lidt læ fra land.
Dermed skal det ikke siges, at turen der op ikke var flot men når man er besætningsmedlem på en drone er dårligt vejr mildest talt noget man prøver at undgå med mindre man har hang til at afprøve sine søben, når de ellers kan holde sig på dørken.

Klokken 08.00 ankom vi Inverness hvor den første sluse til kanalen lå foran os. Her kunne vi allerede begynde at mærke idyllen i forhold den den barske natur vi lige var kommet fra og det var en sand fornøjelse endelig at nå til starten på en 50 sømil lang tur tværs gennem Skotland.
I den første sluse kom vi til at vente lidt da der lige var en svingbro der skulle bringes i orden før vi kunne fortsætte og i den tid fik vi hentet de informationer og brochure som vi kunne få gavn af undervejs.
Herfra gik det som en leg og efterhånden som vi passerede nogle flere sluser fandt vi hurtigt ud af hvor flot der var.

Hermed sagt at vi sejlede igennem skovområder med skrænter og vandfald på begge sider som mundede ud i søer med småøer overalt.
Sluserne lærte vi hurtigt at takle på den korrekte måde, nemlig således at vi hver havde en mobil fender under selve gennemsejlingen og den metode brugte vi også ved svingbroerne da der også der var temmelig smalt.

I alt på turen var der 29 sluser og 10 svingbroer.
Med andre ord hvis man tror at man kommer siddende igennem kanalen tager man grundig fejl.
På den anden side har det sine fordele at skulle være konstant på dækket, da man således får det hele ind på nethinden og det er bestemt det hele værd.

Sluserne kan max klare fartøjer som kan holde sig under målene 45,72m i længde og en bredde på 10,67 m.
Personligt synes jeg nu, at en gennemsejling med et fartøj større end MSF4 ville være lidt for spændende, da der også var andre både undervejs som vi selvfølgelig skulle tage hensyn til.

Efter at have passeret 7 sluser, hvor vi godt kunne mærke at vi var kommet et godt stykke over havets overflade sejlede vi lige rundt i et sidste sving og så var den der:
Loch Ness søen var nu lige foran os og vi skyndte os at sætte fisken/sonaren for at gøre et forsøg på at spotte kræet.

Men søen arbejdede ihærdigt imod os for at holde på hemmeligheden om uhyret på bunden for vi nåede ikke ret langt ud i søen før dybden blev for stor og vi ikke kunne modtage bundreference, hvilket betyder at sonaren ikke kan optage billeder af havbunden, og der stoppede legen så.
Herfra måtte vi nøjes med kikkerter og vores falkeøjne, men nej - intet held - vi må blive i troen, i hvert fald indtil næste gang.

Derudover var det et utrolig flot område at sejle i, da der rejser sig et utal af flotte bjerge op over alt på begge sider med masser af gamle slotsruiner og enorme godser.
Da jeg så de store godser ned til søen tænkte jeg: hmm, der er nok nogen der har tjent fedt på myten om uhyret ved Loch Ness.

Efter en fremragende tur igennem Skotlands nok mest omtalte sø endte vi i en lille by kaldt Fort Augustus, som ligger i den vestligste ende og her skulle vi så passere de sidste 5 sluser den dag.
Det var fem sluser som lå på række inde midt i byen hvilket trak en masse tilskuer til som fandt det noget mærkværdig med sådan en båd, som MSF4, i kanalen.
De stillede et hav af spørgsmål om sonaren og hvad vi skulle bruge den til osv. og da vi nu ikke kunne bevise uhyrets eksistens fandt vi ingen grund til ødelægge myten.
Dermed sagt var det kun fantasien der, satte grænser for hvad vi kunne fortælle om vores foretagen i søen.

Da vi klokken 16.00 havde passeret de 5 sluser kunne vi ikke komme ret meget videre den dag og byen Fort Augustus var bestemt heller ikke det værste sted at tilbringe natten.
Her kunne vi få handlet og der var også rig mulighed for at finde et hyggeligt sted hvor man kunne finde en fadøl eller to.
I byen ligger der 3 til 4 små hyggelige spisesteder og vi valgte så at tage det med tv så vi kunne se aftenens fodboldkamp.
Sluserne i kanalen har åben fra kl. 08.00 til 16.00 og det var også grunden til at vi lige netop gjorde holdt der.

Klokken 08.00 næste morgen fortsatte vi så videre mod enden og her kom vi igen igennem nogle flotte søer hvor vi var heldige at få øje på ruiner ved bredden og andre seværdigheder.
Under turen i kanalen er det højeste punkt, man når over havets overflade, 32,31m og det kunne godt mærkes på strømmen da vi havde passeret de sidste søer.
Efter søerne var der 12 sluser tilbage hvor af de 8 kom lige efter hinanden så man virkelig kunne fornemme den heftige højdeforskel.
Efter et par timer og en ødelagt fender var vi igennem og havde derved haft en pragtfuld og flot tur.
 

Her ses en af de sidste sluser som alle var manuelt styret af en slusemester som vist på billedet.
Turen igennem Caledonian Canal gjorde, at vi sparede 250 sømil og usigelige mængder brændstof, hvilket betyder at turen både på den økonomiske og fornøjelsesmæssige side kan betegnes som en succes.

Af Allan Gundtoft Petersen

Turen på kanalerne gennem Skotland er meget smuk

MSF 4 måtte opgive at finde uhyret med sonaren

Loch Ness

MSF 4 på vej gennem de 5 sluser i Fort Augustus

Her ses en af de sidste sluser som alle var manuelt styret af en slusemester