Af: Michael, Flyverkommandoen

 

Det stod ellers ikke skrevet i stjernerne, at MON skulle blive jagerpilot og sidenhen den første dansker til at flyve et dansk F-35 fly. For da han trådte sine barne- og ungdomssko i den nordjyske muld for snart 30 år siden, var det ikke pilot, der stod først for. MON ville egentlig være elektriker, og startede på det, der dengang hed Bygge- og Anlægsskolen. Et år senere skiftede han de praktiske fag ud med civilingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet, inden han et års tid inde i uddannelsen så et opslag om Flyvevåbnets pilotafprøvning, og tænkte: “Tja, hvorfor ik’?”.

 

“Med røven i vandskorpen”

MON klarede de mange fysiske krav og mentale tests og slap igennem nåleøjet, og startede på det første hold på den dengang nyoprettede flyveskole i Karup. På Flyveskolen var det hele dog ikke lutter lagkage. Det var en hård tid, husker MON, hvor læringskurven var ekstremt stejl, og hvor det stadig aktuelle propel- og træningsfly ’T-17’ aldrig rigtig blev MON’s bedste ven:

 

“Det var som om, at det propelfly ikke rigtig forstod mig, og jeg forstod nok heller ikke det. Vi var, hvad man kunne betragte som et umage par. Man kan vel godt sige, at jeg havde røven i vandskorpen på Flyveskolen” fortæller MON med et vanligt glimt i øjet, inden han uddyber: “Det var faktisk først, da jeg kom til USA i forbindelse med omskolingen til jagerpilot, og jeg fik lov at flyve i jetfly, at jeg fandt ud af, at det her, det er jeg god til. Der skulle noget ‘speed’ på”, griner MON.

 

Derefter tog karrieren fart, hvilket det røde mærke på MON’s venstre bryst vidner om. “2000 Flight Hours” står der med hvid skrift akkompagneret af en falk, som er F-16’s kendetegn.

 

MON’s cirka 2500 flyvetimer på F-16 har bestået af alt lige fra operative missioner over Mellemøsten og Balkan, til afvisningsberedskabsopgaver på Fighter Wing Skrydstrup og ikke mindst som F-16 testpilot.

Og det er særligt den sidste del, der for alvor har præget og formet MON’s karriere og udstyret ham med de færdigheder, der har resulteret i, at det netop er ham, der har fået den ærefulde og spektakulære opgave at flyve Danmarks nye kampfly for første gang.

 

 

Testpilot i Californien

I 2004 startede MON på testpilotskolen National Test Pilot School i Californien. Uddannelsen tog 1,5 år og efter et kortvarig ophold hjemme i Danmark efter endt uddannelse, arbejdede MON efterfølgende som testpilot i den solrige stat på den amerikanske vestkyst. Arbejdet bestod i daglige testflyvninger, hvor både han som pilot, og flyene han fløj, skulle testes til det maximale.

 

I de fire år, MON var ansat som testpilot, blev det til cirka 100 årlige flyvninger i mere end 30 forskellige fly og helikoptere. Alt sammen med det mål for øje, at gøre MON i stand til at teste og afprøve scenarier, der kræver overblik og efterfølgende resolut handling.

 

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor du kan se, hvordan det foregik, da MON fløj F-35 kampflyet for første gang.

 

”Out of control”

Blandt mange spektakulære begivenheder, der tæller alt lige fra udskydning med katapultsæde af en brændende F-16 til motorstop-øvelse, husker MON særligt, da han skulle flyve F-16 kampflyet ud i et såkaldt ”out of control”-scenarie.

Som navnet antyder, er det en tilstand, man aldrig bør efterstræbe, men i arbejdet som testpilot er det en del af jobbeskrivelsen at udføre denne slags afprøvninger:

 

“Jeg husker det som en ret almindelig dag på Edwards Air Force Base i Californien. Solen skinnede, himlen var blå og alligevel var noget lidt anderledes. I dag skulle jeg flyve F-16 kampflyet udi ”out of control”, og dermed aktivt søge det, som ingen piloter faktisk ønsker: at være ude af kontrol. Jeg tog af fra startbanen som sædvanlig og efterfølgende, nærmest i en stor opadgående spiral, fløj jeg flyet op i cirka 20.000 fods højde (6 km.), husker MON.

 

Langt over skyerne og med den varme californiske sol skinnende ind i cockpittet, skulle MON nu trække styrepinden tilbage og gashåndtaget helt frem, så flyets næse pegede direkte op mod himlen:

 

”Kort forinden havde jeg tjekket, at seletøjet sad helt stramt, for når jeg først havde spidsen mod himlen, var der ikke tid til noget af den slags sikkerhedstjek. Jeg blev trykket godt tilbage i sædet, og flyet fik mere karakter af at være en raket end et kampfly. Det hele var meget dynamisk, elektronikken i rorfladerne meldte fejl på grund af den meget unormale manøvre og den velkendte kvindelig stemme i flyvecomputeren, som ellers plejer at være venlig, kaldte ’Warning! Warning!’.”

 

MON tager en slurk af sin kaffe, inden han læner sig tilbage i stolen og glædeligt fortæller videre om missionen og knap så meget om egne følelser. Og det er kendetegnende for MON. Han er tydeligt rundet af den nordjyske beskedenhed, og vil langt hellere have, at fokus er på flyets konfiguration eller missionens udførelse, end egne imponerende bedrifter som testpilot.

 

Men lad os komme tilbage til cockpittet og til ”out of control”-missionen, der selv af mange erfarne jagerpiloter betragtes som en af de mest krævende og farlige af slagsen:

 

”Med sædet i lodret position og øjnene direkte rettet mod himlen, begyndte flyet langsomt at tabe hastighed. Da jeg ramte de 26.000 fods højde (8 km.), var der ikke mere ’power’. Flyet var simpelthen presset til det absolut yderste og som planlagt tog tyngdekraften over. Nu skulle der arbejdes.”

 

Falder som et blad

Som et blad i vinden falder det godt 12 tons tunge F-16 kampfly mod jorden. Selvom det kan ligne, at det vugger fra side til side, er faldhastigheden høj, og der er kun kort tid til at få flyet under kontrol igen:

 

”Jeg havde cirka 30-40 sekunder til at få flyet under kontrol, før jeg nåede minimumsgrænsen på 6000 fod, hvor der bliver kaldt ”exit”, og jeg ville skulle skyde mig ud. Nu gjaldt det om, at få vippet næsen lodret nedad, så flyet falder mod jorden på en – så godt som muligt – håndterbar måde. Det kan kun lade sig gøre at få flyet under kontrol ved, at øge farten og dermed få vind over vingerne igen. Jeg rokker, vipper og trækker i flyets styrepind, og forsøger at tvinge flyets næse til at pege mod jorden. Modsat før, hvor jeg blev presset tilbage i sædet, hænger jeg nu vægtløs i seletøjet. Som en dartpil med over 600 kilometer i timen farende mod jorden, lykkedes det mig, at få vind under vingerne og dermed kan jeg rette snuden op. Jeg må nok indrømme, at det trods alt gav lidt sved på panden,” beretter MON.

 

 

En kæmpe ære

Viljen til at yde sit maksimale og søge ultimative grænser har altid ligget i MON’s DNA, men særligt tiden fra de unge ungdomsår har præget hans evne til at udforske ubetrådt land:

 

“Jeg tror faktisk, at min passion for testflyvning og arbejdet som testpilot kan relatere sig helt tilbage fra min tid på Bygge- og Anlægsskolen og civilingeniøruddannelsen, hvor håndværk og præcision var i fokus. Det der med at afsøge hjørner og kroge, og konstant prøve at optimere en avanceret, men samtidig håndgribelig maskine, det har altid fascineret mig - og gør det stadig.”

 

Det var derfor med en solid portion ballast og erfaring, at MON, som den første dansker, satte sig i førersædet i et af Danmarks nye F-35 kampfly, og derved fløj sig selv og det danske forsvar ind i en helt ny æra: 

 

“At få lov til at flyve ikke bare Forsvarets, men hele Danmarks nye kampfly som den første, er en kæmpe ære. Og et absolut højdepunkt i min karriere. F-35 er mere end bare et kampfly, der skal beskytte Danmark. Det er vores billet ind i et partnerskab, som mange af vores nærmeste allierede er en del af. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi med det her kampfly bliver i stand til at forsvare og kæmpe på helt nye og effektive måder. Som testpilot har jeg fløjet adskillige kampfly, og jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg aldrig har prøvet et fly, der er så intelligent og overlegen. Det tegner godt for fremtiden,” siger F-35 kampflypiloten MON.