De danske soldater ved afsendelsesparaden i Høvelte. Foto: Presseofficer Thomas Reimann, Den Kongelige Livgarde.

Af Forsvarskommandoen


Op til 200 danske soldater skal i hele 2020 være udstationeret Estland. Her skal soldaterne være en del af NATOs fremskudte tilstedeværelse i de baltiske lande og Polen. Det samlede danske bidrag i 2020 består af to hold, der hver dækker seks måneder.

De danske soldater vil være en del af NATOs multinationale styrke på omkring 4000 soldater i Polen og de baltiske lande. NATOs tilstedeværelse i de baltiske lande og Polen demonstrerer, at NATO er parat til at beskytte NATO-territorium og NATOs befolkninger og understreger alliancesolidaritet overfor blandt andre de baltiske lande. NATOs tilstedeværelse i den østlige del af alliancen styrker sikkerheden i regionen og dermed også i Danmark. 

”Som forsvarsminister er jeg meget stolt over den indsats, de danske soldater yder for demokrati, frihed og tryghed. Estland er ingen undtagelse, og derfor sender vi igen folk over Østersøen. Vi viser med vores tilstedeværelse solidaritet med vores baltiske venner, og at vi står op for de værdier, vi tror på,” siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Den danske styrke består af et panserinfanterikompagni med støttefunktioner. Støttefunktionerne omfatter en observationssektion, et logistikdetachement der kan støtte med forsyninger, transport, reparation, sanitet og bjærgning, en militærpolitistation og et nationalt støtteelement. Hovedparten af soldaterne skal indgå i en britisk bataljonskampgruppe. I den samlede danske styrke indgår også et stabsbidrag, der indgår i en estisk brigade, den britiske bataljonskampgruppe og i det britiske eFP-hovedkvarter.


Danske soldater under træning i Estland i 2018. Tiden i Estland blev blandt andet brugt på træning under uvante terræn- og klimamæssige forhold.

De danske soldater får base i Tapa, der ligger ca. 70 km øst for hovedstaden Tallinn. Mens de er i Estland, skal soldaterne øve og træne med britiske og estiske enheder og med soldater fra andre NATO-lande.

”Vi får mulighed for at forbedre vores samarbejde med de britiske og estiske enheder, når vores forskellige materiel og taktikker skal fungere sammen på et højere niveau,” siger oberstløjtnant Tommy Kjær, chef for det danske bidrag til NATOs fremskudte tilstedeværelse.

Både det fremmede terræn, klimaet og tilstedeværelsen af soldater fra flere NATO-lande giver gode muligheder for træning af de danske soldater.

”Vi kommer til at deltage i mange øvelser, hvor vi vil få mulighed for at træne noget færdigheder, som vi har svært ved at øve herhjemme. Det er blandt andet at være indsat under kolde forhold og at træne i terræn med meget skov,” siger oberstløjtnant Tommy Kjær.

Danmark havde en tilsvarende styrke udsendt til Estland i hele 2018. Siden foråret 2017 har Forsvaret haft udsendt stabsofficerer til de britiske og estiske hovedkvarterer som en del af enhanced Foreward Presence.  I 2019 har Danmark bidraget til eFP med et mindre antal stabsofficerer. 

NATOs fremskudte tilstedeværelse
NATOs fremskudte tilstedeværelse, enhanced Forward Presence, i Baltikum og Polen blev besluttet af stats- og regeringscheferne på NATO-topmødet i Warszawa i 2016.

Formålet med den fremskudte tilstedeværelse er at styrke alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil ved utvetydigt at demonstrere NATO-landenes alliancesolidaritet og viljen til at beskytte NATOs befolkning og territorium.

Storbritannien, Canada, Tyskland og USA er ramme-nationer for fire multinationale bataljoner i henholdsvis Estland, Letland, Litauen og Polen. Bataljonerne på hver ca. 1100 soldater er til stede på rotationsbasis med en defensiv karakter. Stort set alle NATO-lande bidrager til den fremskudte tilstedeværelse.