Generallæge Sten Hulgaard ønsker tillykke med medaljen.

Generallæge Sten Hulgaard ønsker tillykke med medaljen. Foto: Forsvarets Sanitetskommando

Af Forsvarets Sanitetskommando og Forsvarskommandoen

 

"Pro pace unum", oversat til "United in peace", står der på European Security and Defence Policy-medaljen, som generallæge Sten Hulgaard overrakte til militærlægerne Simon og Palle Bo foran alle deres kollegaer ved et seminar i Forsvarets Sanitetskommandos i denne uge

 

Medaljen blev overrakt til Simon og Palle Bo for deres deltagelse i Operation Althea i Bosnien-Hercegovina. De er de første danskere, som har deltaget i en europæisk ledet mission efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.

 

Palle Bo og Simons hovedopgave under missionen har været at fungere som helikopterlæger på østrigske redningshelikoptere, men sekundært har de danske læger også støttet op om infirmeriet, bidraget med sparring for de andre nationaliteter og arbejdet som ambulancelæger.

 

Operation Althea

Siden 2004 har EU kørt en fredsbevarende operation i Bosnien–Hercegovina, hvor man har trænet de bosniske styrker. Palle Bo var den første dansker, der blev sendt afsted på EU-mission, og var i Bosnien fra oktober til november, hvor han blev afløst af Simon, der var udsendt til midten af december 2022.

 

På missionen har danskerne primært arbejdet med østrigere, ungarere, rumænere, tyrkere og tyskere.

 

”Vi er alle europæere, og deler derfor meget samme kultur, mentalitet og forståelse af verdensbilledet. Man lærer hurtigt at arbejde sammen,” fortæller Simon.

 

Missionen har været en god oplevelse for de to danskere: ”Hvis muligheden byder sig, så ville jeg ikke takke nej til at komme derned igen,” fortæller Palle Bo.