Hjemtransport af den danske kampgruppes køretøjer fra Helmandprovinsen.

Hjemtransport af den danske kampgruppes køretøjer fra Helmandprovinsen. Foto: Nicholas Lundgard /Forsvaret

Grundstammen i DANCON Hold 16 er opstillet af 2. Bataljon ved Gardehusarregimentet.

Antallet af udsendte danske soldater til Helmand-provinsen er nu mere end halveret. I alt 275 soldater er udsendt på Hold 16. Det skyldes først og fremmest den politiske beslutning om tilbagetrækning af danske styrker, og det er således kun kampvognsdetachementet, der udgør en egentlig kampstyrke.

Hold 16 løser især organisatoriske opgaver som støtte, logistik, reparationer og ikke mindst hjemsendelse af materiel. På hold 16 lukkes de sidste danske dele af MOB Price. Det danske bidrag i sikkerhedscenteret i Gereshk afvikles, og Camp Anders Lassen i Lashkar Gah lukkes. Kampvognsdetachementet gennemfører 16 operationer i rammen af UK Manouvre Battle Group - i alt over 50 dages operativ indsættelse. Transport- og bjærgningsdelingen deltager i 33 operationer og kører i alt 1600 km. Sikrings- og eskortesektionen gennemfører 11 operationer. Reparationsdelingen gennemfører 2250 reparationer og planlagte eftersyn. Medical centeret gennemfører 1359 behandlinger og det Nationale Støtteelement hjemtager 433.180 kg. gods, herudover 89 køretøjer og 80 containere.

 

 

8. august 2013 - 9. februar 2014

Chef: Oberst Kenneth Pedersen

 

Styrkebidrag: 271 mand

 

Opstillende enhed: II Panserinfanteribataljon ved Gardehusarregimentet

 

Stabens placering: Camp Bastion

 

Faldne: Ingen

 

Antal sårede: 3

Sidst opdateret 10. august, 2020 - Kl. 14.09