Hvilke opgaver løser en feltpræst under en udsendelse?

Feltpræsten har mange forskellige opgaver under en udsendelse, hvilket kan variere en del i forhold til, om det er en ”blød” eller ”hård” mission, og hvilken enhed man er tilknyttet. Men feltpræstens primære opgaver er:

• Gudstjenester
• Sjælesorg og samtaler
• Besøgstjeneste
• Repatrieringsceremonier og mindehøjtideligheder
• Dåbsundervisning med videre.
  
  

Som en væsentlig del af de primære opgaver hører også, at feltpræsten er chefens rådgiver i gejstlige, eksistentielle, etiske og kulturelle spørgsmål – og i det hele taget refererer direkte til chefen.

Feltpræsten deltager i repatrieringssager, når disse finder sted af sociale og velfærdsmæssige årsager og samarbejder i det hele taget med S1 i forbindelse med ”særlig hændelse”.

Desuden er feltpræsten et kontaktled til psykologerne og socialrådgiverne i Danmark.

Af mere sekundære opgaver er det meget naturligt, at feltpræsten alt efter tid og mulighed er aktiv inden for velfærdstjenesten og ofte er medlem af et eller flere af de mange forskellige udvalg, der kan kendetegne en mission, som fritids-, messe-, velfærdstelt-, ”højtids”-, DANCON-march-, Blå Bog-udvalg m.v. Således ses det tit, at feltpræsten er sekretær i Fritidsudvalget og/eller Samarbejdsudvalget, er ansvarlig for biblioteket og måske endda anvendes som studie- og erhvervsvejleder.

Feltpræsten kan også holde foredrag om kultur, etik og religion, være redaktør og/eller skribent for lokalt missions-blad/nyhedsbrev /avis, ligesom feltpræsten kan være bidragsyder til pårørendemails, Soldaterportalen m.v.

Ved blødere missioner er der en god tradition for, at feltpræsten står for planlægning og udførelse af ekskursioner.

Er gudstjenesterne forskellige fra national struktur?

I princippet er gudstjenesterne ikke forskellige fra gudstjenester hjemme i Danmark, da feltpræstetjenesten er en folkekirkelig tjeneste og naturligvis anvender folkekirkens autoriserede ritual- og alterbog. Men forholdene gør alligevel, at de kan adskille sig en del, da vi jo blandt andet ikke har orgel og kirkesangere. Derfor anvendes ofte nyere og ikke-kirkelig musik afspillet fra anlæg, - ligesom feltforholdene ofte gør, at vi afkorter ritualet og måske kun har 2-3 salmer i stedet for 6-7 salmer. Gudstjenesterne vil dog altid indeholde trosbekendelse, tekstlæsning, prædiken, bøn, fadervor og velsignelse. Og så er der stort set altid altergang.

Er der en speciel oplevelse/hændelse der har gjort indtryk på dig?

Jeg har utallige gode minder fra mine udsendelser, hvad enten det handler om gudstjenester inde i lejrene, ude i Helmands ørken, i patruljebaserne i Greenzone eller hvad angår mange gode og også alvorlige samtaler. Men de største minder er nu engang først og fremmest knyttet til det at få lov til at være feltpræst for professionelle, tapre og modige, men samtidig med meget ydmyge, beskedne og reflekterende danske soldater. Det har gjort størst indtryk på mig, sådan som det især har vist sig, når der har været alvorligt sårede eller tab af gode kammerater. Derfor står kammeratskabets styrke også stærkt i erindringen, sådan som jeg særligt oplevede det, da vi på ISAF 9 den 7. august 2010 mistede Jimmi Bøgebjerg Petersen og Erik Berre Rolandsen og fik to meget hårdt sårede.

Ændres de unge soldaters forhold til religion under en udsendelse?

Man kan ikke måle tro. Man kan ikke engang føle det. Hvis man endelig skal sige noget om det, kan man tale om ansvar, - fordi Gud er, at der er ansvar i verden. Og jeg har erfaret, at stort set alle tager deres ansvar på sig, når de bliver udsendt. Med det ansvar hører så også en respekt overfor andres religion og en selvrespekt i forhold til sin egen tro og kulturbaggrund. Men det gør jo ikke folk mere troende. Det gør dem til ansvarlige og hæderlige mennesker, der handler ud fra deres tro.

- Thomas Hansen Beck, Hærprovst og sognepræst i Kastelskirken