Foto taget i forbindelsen med Per Broch Pedersens (født 24-07-1934) udsendelse på FN -missionen UNEF I (United Nations Emergency Force – UNEF) i 1966-67. Per Broch Pedersen er selv i billedet.

Foto taget i forbindelsen med Per Broch Pedersens (født 24-07-1934) udsendelse på FN -missionen UNEF I (United Nations Emergency Force – UNEF) i 1966-67. Per Broch Pedersen er selv i billedet. Foto: Forsvarsgalleriet.

Som en del af FNs første væbnede fredsbevarende styrke landede 50 danske soldater på den ægyptiske flybase Abu Suweir den 15. november 1956. Det var de første soldater nogensinde, som var udsendt for at være med i en militær fredsbevarende FN-styrke. Det skete på baggrund af Suez-krisen samme år, hvor Israel, Storbritannien og Frankrig havde invaderet Ægypten for at genvinde kontrollen med den vigtige Suez-kanal, som Ægypten med præsident Nasser i spidsen havde nationaliseret. Via Suez-kanalen kunne skibe passere fra Middelhavet til det Indiske Ocean.

Selv om de tre lande med lethed besejrede Ægypten, blev de tvunget til at indgå våbenhvile, fordi USA og Sovjetunionen begge var modstandere af krigen. FNs Sikkerhedsråd besluttede, at en fredsbevarende styrke skulle sættes ind, efterhånden som de britiske, franske og israelske soldater trak sig tilbage fra de dele af Ægypten, de havde besat. FN-styrken fik navnet United Nations Emergency Force – UNEF – og var i de første år på 6000 mand, hvoraf 400 var danske soldater. Hidtil havde FN kun udsendt ubevæbnede observatører, men i dette tilfælde var der tale om let bevæbnede soldater, der havde ret til at bruge våben til selvforsvar. Alle parter i konflikten havde accepteret, at FN sendte soldater til Mellemøsten for at sikre, at krigen ikke brød ud igen, og at våbenhvilen blev overholdt.

Igennem Sinai-ørkenen

I november 1956 blev den danske styrke placeret i byen Port Said i Ægypten. Den første måned var præget af ægyptiske overfald på de britiske soldater, der stadig ikke havde forladt området. Danskerne overtog de steder, hvor de britiske soldater havde været. En enkelt gang beskød snigskytter de danske soldater, og de besvarede ilden. Den anspændte atmosfære forsvandt dog, da briterne gik om bord på deres skibe og sejlede bort i slutningen af december.


Næste opgave for UNEF var at marchere igennem den golde Sinaiørken, imens de israelske soldater kørte tilbage til deres hjemland. Året efter, i marts 1957, nåede de danske soldater til Gaza-striben syd for Israel, hvor de fik en fast base – og derfor bliver denne FN-styrke ofte omtalt som Gaza-styrken.


Hver sjette måned blev soldaterne skiftet ud med nye, og på de senere hold blev danskernes opgaver efterhånden mere rutineprægede. UNEF var med til at skabe ro i området, fordi den adskilte israelerne fra deres arabiske fjender, men ingen af konfliktens parter ønskede at indgå en permanent fredsaftale. Først meddelte Ægypten FN, at de ikke længere ønskede UNEFs tilstedeværelse, og i juni 1967 kørte israelerne så tværs igennem FN-styrken og angreb ægypterne i det, der sidenhen er blevet kendt som Seksdageskrigen. De danske soldater var heldigvis ikke i vejen for kampene, mens 14 indiske og en enkelt brasiliansk FN-soldat blev dræbt, da krigen begyndte. Omkring 11.000 danske soldater gjorde tjeneste i UNEF fordelt på 21 hold.

 

  • Områder

    Gaza
  • Ramme

    FN
  • Tidsinterval

    1956 - 1967
  • Aktuel

    Nej

Fakta

Antal udsendelser: 11.000

 

* Dette tal tager ikke højde for, at nogle soldater kan have været af sted flere gange. Der er derfor tale om antallet af udsendelser, ikke udsendte.

Antal omkomne: 7