De nervøse blikke og de utallige politipatruljer burde havde givet et hint om, at noget var i gærde. Det var dog først, da jeg ankom til FN missionen senere på dagen, at jeg forstod, hvad der var i gang. Georgien havde indledt en offensiv imod Sydossetien, og jeg var ankommet til Tbilisi samme dag, nemlig 7. august 2008. Ruslands respons på offensiven kom prompte og fra flere sider. Dels igennem Sydossetien, dels via Abkhasien, hvor FN missionen UNOMIG arbejder. Den drastisk forværrede sikkerhedssituation og det faktum, at mandatet, vi arbejder og hvad, der er propaganda i de statskontrollerede medier.

Siden er situationen blevet en smule mindre brandfarlig, og vi patruljerer og observerer igen nogenlunde rutinemæssigt i den kaukasiske krudttønde.

En typisk dag

Vi arbejder hver dag fra 9 til 17, også i weekenderne. Samtidigt optjener vi så fridage, som kan bruges til leave. Jeg planlægger at skulle hjem i tre uger i januar. Det bliver første gang siden august, hvor jeg er hjemme. Når man er af sted i et helt år, betaler den danske stat to leave rejser i løbet af året, hvis man vil hjem flere gange end det, må man selv punge ud. Den typiske dag for en United Nations Military Observer (UNMO) starter med morgenbriefingen, der samler op på gårsdagens observationer, og giver retningslinjerne for dagens forskellige patruljer og opgaver i sektoren. Hvis der for eksempel har været rygter om krænkelser af de civile i et område, kører en af patruljerne ud for at snakke med de berørte og finde ud af, hvad der er fakta, og hvad, der er propaganda i de statskontrollerede medier.

Man kan sammenligne det daglige arbejde med at lave farvandsovervågning, idet man konstant forsøger at holde et godt normalbillede af området, så man kan registrere, når noget ændrer sig. Det er klart, at MEGET har ændret sig, mens jeg har været her. Russerne har flittigt bygget fortifikationer på den abkhasiske side for derefter at overlade det meste til Abkhaserne selv. Det har vi haft travlt med at holde styr på. I mit nye team, Fact Finding Teamet, er hverdagen lidt anderledes. Vi står for at lave en betydeligt dybere efterforskning af hændelser i hele missionsområdet.

Klaus Randrup. Foto fra bladet Søværnet nr. 4. 2008.

Russisk checkpoint 2003. Den fredsbevarende styrke i UNOMIGs område bestod af russiske soldater. Foto: Anders V. Fridberg / Forsvaret

Det vil sige både på abkhasisk og georgisk side af den administrative grænse. Hvis nogle af tosserne har taget livet hinanden, er det vores opgave at prøve at finde ud af, hvad der reelt har hændt. Det er ikke altid lige let, da begge parter livligt opdigter historier og benytter en presse, der er alt andet end fri. Arbejdet i Fact Finding teamet er spændende og minder om politiefterforskning.

Vi interviewer lokale, indsamler objekter og fotograferer på gerningsscenen. Derefter skriver vi en omfattende rapport, som FN kan bruge i deres forhandlinger med de to parter i området. Mine kollegaer i teamet har da også en lidt anden baggrund end mig. Chefen er militærpolitiofficer fra Storbritannien, en er gendarm fra Tyrkiet, og en er kriminaltekniker fra Schweiz.

Fritiden

Alle i denne mission er indkvarteret ved private. Man bor simpelthen i deres hjem og er sandsynligvis deres eneste indkomst. De laver aftensmad og morgenmad til os, vasker vores tøj og sørger i det hele taget for, at vi kan fungere optimalt, mens vi er her. I Gali, hvor jeg bor, kan man enten være i hovedkvarteret eller “hjemme”, når man har fri. Andre muligheder er der ikke.

Den eneste restaurant, som vi kunne besøge, blev sprængt i luften i juli. Siden da har sikkerhedssituationen været så spændt, at vi sågar skal køre i skudsikre biler efter mørkets frembrud. De mange restriktioner gør dog også, at vi så har et godt socialt liv i hovedkvarteret – der er ikke andet at lave.

Klima og omgivelser

Abkhasien og Georgien ligger op ad og imellem de kaukasiske bjergkæder, og er et fantastisk smukt område, hvis man da kan finde et sted uden sønderskudt bebyggelse. Bjergene på op til 4000 meter på den ene side og det sorte hav på den anden side, er opskriften på smukke omgivelser. Klimaet og de mange floder fra bjergene til havet gør i øvrigt, at alt kan gro. Hasselnødder, vindruer, mandariner, citroner, æbler, ja stort set alt gror og bliver brugt i den fantastisk gode mad, de lokale tilbereder.

Jul i Kaukasus

Jeg har planlagt at blive hernede i julen. Der er masser af fædre i missionen, og de vil selvfølgeligt gerne hjem til ungerne, hvilket de også bør have lov til. Det bliver spændende, hvordan julen kommer til at foregå, når kollegaer fra bl.a. Sydkorea, Egypten, Tyrkiet, Sverige, Danmark og Jordan skal holde jul sammen med de civile i missionen fra lokalområdet. En ting er dog sikker. Et juletræ skal vi have, om jeg så selv skal fælde det.

Personlige oplevelser uden sidestykke

Søger man en velorganiseret, effektiv og gennemskuelig organisation er FN systemet måske ikke ligefrem det bedste eksempel. Søger man derimod personlige oplevelser for livet, er en multinational FN mission fantastisk givende. De tætte relationer med gode kollegaer fra hele verden og de mange stunder omgivet af den smukke kaukasiske natur, bliver minder jeg kommer til at huske på, i resten af livet.