UNIPOM er en forkortelse for United Nations India-Pakistan Observation Mission og blev oprettet, fordi konflikten mellem Indien og Pakistan bredte sig ud over områder, der lå uden for FN-missionen UNMOGIP’s ansvarsområde (Kashmir). I L.M.K. Skerns bog Danmark i FNs fredsstyrke beskrives UNIPOM således:

”Krigen 1965 – UNIPOM oprettes.

Pakistan var […] på det pågældende tidspunkt ganske ivrig for at ændre tingenes tilstand. Der var også en del indre uro i staten, og i august 1965 forenede alle pakistanske kræfter sig i en række aktioner, der udviklede sig til en veritabel krig under brug af artilleri, kampvogne og hærstyrker, under hvilken UNMOGIP midlertidigt måtte opgive sin virksomhed.

Det var derfor ikke så lige til at konstatere, hvem der i virkeligheden startede August-krigen, eller hvad der var den egentlige årsag til, at der blev krig.

Kamphandlingerne foregik overalt i Kashmir-området, og det er godtgjort, at begge parter overtrådte Karachi Agreement i en sådan grad, at der var tale om pagtens fuldstændige sammenbrud. (Karachi Agreement kaldes også Agreement Between Military Representatives of India and Pakistan Regarding the Establishment of a Cease-Fire Line in the State of Jammu and Kashmir og blev underskrevet I juli 1949, red.). Krigen udvidedes endog til områder uden for Kashmir.

Der havde før det endelige udbrud af Augustkrigen 1965 været krigshandlinger i Ran of Kutch, der ligger helt uden for Jammu og Kashmir, og nu kom der som udløber større kampvognsslag i den sydligste del af CFL-området, i nærheden af Sialkot, der ligger sydvest for Jammu, og ved selve grænsen mellem Indien og Pakistan.

Endvidere var der kamphandlinger ved Lahore og i Rajastahn. Da militærobservatørgruppen i Kashmir, UNMOGIP, ikke havde mandat til at foretage sig noget uden for Kashmir, blev det efter hastemøder i FN bestemt, at der skulle dannes en supplerende observatørmission, der kunne løse opgaver uden for Jammu og Kashmir.

Ved resolution af 20. september 1965 blev United Nations India – Pakistan Observation Mission (UNIPOM) etableret. Det var FNs beslutning, at selv om de to observatørmissioner UNMOGIP og UNIPOM i høj grad burde kunne koordinere deres virke såvel administrativt som operativt, så skulle de arbejde som to adskilte missioner.

Chef for UNIPOM blev Major-General Bruce F. Macdonald, Canada. Han tiltrådte den 28. september 1965, idet han kom direkte fra Cypern, hvor han var udstationeret i FN-tjeneste.

Der blev regnet med et behov på ca. 100 militærobservatører.

Danmark var et af de lande, der på anmodning fra FNs Generalsekretær med meget kort varsel stillede 10 officerer til rådighed for denne tjeneste. Imidlertid havde UNMOGIP som midlertidig foranstaltning sendt 13 af sine observatører og en del Field-Service-personel til UNIPOM, og da de danske officerer, efter en kort orientering og instruktion i Danmark, få dage senere landede i Indien, indgik de på én observatør nær i UNMOGIP, hvor de forrettede tjeneste i 6 måneder. Endvidere afgav Våbenstilstandskommissionen i Jerusalem i Det mellemste Østen, UNTSO, 15 militærobservatører og desuden Field-Service-personel. I alt var der ca. 90 observatører til rådighed for UNIPOM. Observatørerne, der var fra mange forskellige nationer, optrådte som enkeltpersoner, og ikke som nationale kontingenter.

Situationen var uholdbar, kampene kostede mange menneskeliv, og især var de materielle tab uhyre. Kampene blev af så godt som alle FNs medlemsstater betragtet som en fare for den internationale fred og sikkerhed. Det lykkedes derfor FN ved stormagternes hjælp at få etableret et vigtigt møde i Tashkent i Sovjet, hvor en resolution af 10. januar 1966 pålagde de stridende parter at trække deres styrker tilbage til visse, nærmere bestemte linier, og hvor UNIPOM fik mandat til at udføre sine missioner som kontrollanter af, at Indien og Pakistan fulgte resolutionens krav.

Endnu en gang lykkedes det FNs organisation at løse en observatøropgave, idet våbenstilstanden og tilbageføring omtrent til Status Quo med en gældende Karachi Agreement blev resultatet. Opmærksomheden må henledes på, at FN altså løste de direkte opgaver, der var pålagt UNMOGIP og UNIPOM, hvorimod Kashmir-problemet - for så vidt angik staten Jammu og Kashmirs tilhørsforhold - så sandelig er langt fra en løsning”.