Korvetten F355 Olfert Fischer under anløb af Muscat Havn i maj 1991.

Korvetten F355 Olfert Fischer under anløb af Muscat Havn i maj 1991. Foto: Forsvarsgalleriet.

Korvetten Olfert Fischer afsejlede den 12. september 1990 med 102 besætningsmedlemmer om bord for at deltage i FN-blokaden af Irak.  Blokaden blev iværksat, fordi den daværende irakiske præsident Saddam Hussein besluttede at invadere nabostaten Kuwait.

FN indledte en omfattende blokade under navnet Operation Desert Shield. Korvettens opgave var i den forbindelse at holde øje med flytrafikken i området samt at patruljere i Den Persiske Golf.  Under patruljerne skulle korvetten anråbe den civile skibstrafik for at konstatere, om handelsskibene sejlede med varer til Irak.

Efter at den amerikanskledede koalition indledte luftbombardementer af Irak, skiftede korvettens opgave karakter.  Operationen hed nu ikke længere Desert Shield men blev omdøbt til Desert Storm. Denne operation havde som formål at smide de irakiske styrker ud af Kuwait ved brug af militære styrker.

Under Operationen Desert Storm skulle korvetten stadig holde øje med flytrafikken samt patruljere i området, men derudover fik korvetten yderligere til opgave at eskortere skibe, der sejlede forsyninger frem til de kæmpende styrker.  Korvetten returnerede til Danmark i september 1991.Fem gange skiftede Olfert Fischer besætning under operationen.

  • Områder

    Irak
  • Ramme

    Koalition
  • Tidsinterval

    1990 - 1991
  • Aktuel

    Nej

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google