Dansk officer udsendt til FN-missionen UNMIL i Liberia. Foto fra april 2013.

Dansk officer udsendt til FN-missionen UNMIL i Liberia. Foto fra april 2013. Foto: Lars Bøgh Vinther / Forsvaret

UNMIL er en forkortelse for United Nations Mission in Liberia. FN-missionen i Liberia blev oprettet i 2003 med det hovedformål at forhindre borgerkrigen i landet i at blusse op igen og dermed bryde den indgåede fredsaftale.

 

Missionen var i begyndelsen på 15.500 soldater og omkring 1000 politifolk. I 2012 blev personellet reduceret til 6600 soldater og omkring 1400 politifolk, og i 2015 kom den militære styrke ned på 3750, mens politistyrken steg til 1800 mand.

 

UNMIL har haft en lang række opgaver: FN-missionen skulle hjælpe den liberiske stat med at bevare fred og stabilitet i landet og beskytte civile. Sikkerheden i Liberia skulle gradvis overdrages fra UNMIL til Liberias politi.

 

FN bistod Liberia i at opbygge et bæredygtigt retssystem, og UNMIL støttede også retsforfølgelse af voldtægtsforbrydere og bakkede op om ofre for voldtægter. Denne type overgreb blev brugt systematisk som et våben i borgerkrigen.

 

FN-missionen arbejdede endvidere for inddragelse af kvinder i sikringen af freden i Liberia. UNMIL samarbejdede med FN-missionen i nabolandet Elfenbenskysten, UNOCI, for at sikre, at uro i det ene land ikke spredte sig til det andet.

 

Det danske bidrag til UNMIL, der begyndte i 2003, har for det meste bestået af fem officerer. Danskerne har både haft opgaver som stabsofficerer i hovedkvarteret og som FN-observatører rundt omkring i landet. I årene 2007-2011 var den danske diplomat Ellen Margrethe Løj chef for hele UNMIL. Danmark afsluttede sin deltagelse i UNMIL i januar 2016.

  • Områder

    Liberia
  • Ramme

    FN
  • Tidsinterval

    2003 - 2016
  • Aktuel

    Nej

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google