Parade med det danske hovedkvarterskompagni i FN-missionen UNMEE Eritrea.

Parade med det danske hovedkvarterskompagni i FN-missionen UNMEE Eritrea. Per Amnitzbøl Rasmussen/Forsvaret.

Ethiopien og Eritrea var i krig 1998-2000, hvor man aftalte at holde våbenhvile og lade en FN-styrke komme ind og adskille de militære styrker. Missionen fik navnet UNMEE (United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea).

Danmarks forsvarsminister Hans Hækkerup havde netop taget initiativ til, at en række FN-medlemslande gik sammen om at oprette en hurtig udrykningsstyrke med hovedkvarter i Danmark. Styrkens navn var SHIRBRIG, og dens stab fik adresse på Høvelte Kaserne sammen med Den Kongelige Livgarde. I 2000 var SHIRBRIG klar til at gå i aktion, og konflikten mellem Ethiopien og Eritrea blev dens første opgave.

Det danske UNMEE-kontingent bestod af et hovedkvarterskompagni, et ingeniørdetachement, militærpolitifolk samt administrativt personel. Desuden var 80 soldater fra Ingeniørregimentet i Eritrea for at bygge den danske lejr, Camp Bifrost, som lå nærheden af byen Asmara.

Det lykkedes SHIRBRIG at give FN-missionen UNMEE en god begyndelse. For den danske styrke var de største udfordringer at få forsyninger fra FN. Både med hensyn til kort, køretøjer og mad leverede FN ikke det, danskerne var blevet lovet. I de seks måneder, den danske styrke var af sted, ydede den en professionel indsats, og soldaterne var gode til at overvinde de mange uforudsete problemer, der kan opstå, når man er første hold på en mission. I de følgende år fortsatte Danmark med at sende FN-observatører af sted til missionen. Desværre kunne parterne ikke blive enige om en løsning på konflikten. I 2008 gjorde Eritrea vilkårene for FN-styrken så vanskelige, at UNMEE måtte lukke.

  • Områder

    • Eritrea
    • Ethiopien
  • Ramme

    FN
  • Tidsinterval

    2000 - 2008
  • Aktuel

    Nej

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google