FN-observatører i Yemen.

FN-observatører i Yemen. Foto: Forsvaret

FN-missionen United Nations Yemen Observation Mission (UNYOM) var en observatørmission, der varede godt et år fra juli 1963 til september 1964. Missionen blev oprettet, fordi der i 1962 brød borgerkrig ud i Yemen, og de to fraktioner i konflikten fik støtte fra forskellige lande i regionen. FN forsøgte at lægge en dæmper på konflikten ved at sende ubevæbnede militære observatører ind i landet. Danmark valgte at bakke op om missionen, og danske officerer tog af sted til det arabiske land. FN-observatørernes opgave var at konstatere, hvorvidt Saudi-Arabiens og Egyptens indblanding i borgerkrigen standsede. De danskere, der fik til opgave at observere de egyptiske styrkers aktiviteter, fik det forholdsvis let, da de egyptiske soldater holdt til i Yemens få større byer.

Meget værre var det for de danskere, der blev sendt til de såkaldte udestationer ved Yemens grænse til Saudi-Arabien. Det var på grund af de ekstreme klimatiske forhold i den arabiske ørken. Observatørerne kørte hundredevis af kilometer i jeeps for at bemande de fjerntliggende checkpoints langs grænsen. Varmen og fugtigheden var en plage for danskerne, og ind i mellem udeblev forsyningerne, der blev fløjet ind med FN-fly. Danskerne oplevede missionen som en rejse tilbage i tiden, da Yemen var meget isoleret fra omverdenen. FN havde frygtet, at observatørerne i ørkenen ville få en dårlig modtagelse af stammerne i området, men de viste sig dog at være ret gæstfrie. Observatørerne kunne ikke indsamle mange informationer om fremmede styrkers indblanding, da hverken Saudi-Arabien eller Egypten ville samarbejde med FN. Samtidig vurderede FN, at forholdene for observatørerne på udestationerne var uforsvarlige. Sikkerhedsrådet besluttede derfor at nedlægge UNYOM, uden at missionen havde nået nævneværdige resultater.

  • Områder

    Yemen
  • Ramme

    FN
  • Tidsinterval

    1963 - 1964
  • Aktuel

    Nej

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google