NORDEFCOs medlemslande.

NORDEFCO (Nordic Defence Cooperation) blev oprettet i 2009. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Illustration: NORDEFCO

De nordiske lande har en lang tradition for at arbejde tæt sammen. Det gælder også på forsvarsområdet.

 

Det nordiske forsvarssamarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og det finder primært sted inden for rammerne af NORDEFCO (Nordic Defence Cooperation), der blev oprettet i 2009.

 

Det nordiske forsvarssamarbejde har siden oprettelsen af NORDEFCO udviklet sig markant. Samarbejdet om operationer, uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt på kapacitets- og materielområdet er således øget væsentligt.

 

Et eksempel på det operative område er samarbejdet med blandt andre Norge om udsendelse af transportfly til FN-missionen MINUSMA i Mali. Flyene indgår i en nordisk initieret rotationsordning, hvor de deltagende lande frem til november 2020 skiftes til at stille et transportfly til rådighed for FN. Også Sverige har tidligere bidraget til ordningen.

 

De nordiske lande samarbejder også om anskaffelse af en fælles nordisk kampuniform, der forventes klar i 2022.

 

Formandsskabet for NORDEFCO roterer mellem landene. Danmark har formandsskabet i 2020.

 

Sidst opdateret 29. maj, 2020 - Kl. 16.19

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google