Onsdag den 26. september 2007 kl. 22.24, blev den 24 årige konstabel Mikkel Keil Sørensen fra Den Kongelige Livgarde, dræbt i Upper Gereshk Valley i Helmandprovinsen i det sydlige Afghanistan.  

CHEFENS MINDEORD 
Oberst Kim Kristensen, chef for den danske bataljon i Afghanistan:

"Thorbjørn og Mikkel har betalt den ultimative pris. I en alt for ung alder har de måtte lade deres liv i færd med at udføre det job, de var så dedikeret til, nemlig jobbet som professionel soldat.

At bekæmpe Taleban for derved at hjælpe den almindelige afghaner til et positivt og trygt liv var den opgave, som Thorbjørn og Mikkel var med til at løse i den urolige Helmand provins. Deres offer må ikke være forgæves, hvorfor den danske bataljon vil forsætte bekæmpelsen af Taleban, således at det arbejde, som Thorbjørn og Mikkel var en vigtig del af, kan fortsætte.

Som far og som bror tænker jeg selv meget på de pårørende i denne ubærlige situation. Jeg ved, at Forsvaret vil give al den støtte, I har behov for, som en lille lindring i den svære tid.
Vi vil aldrig glemme Thorbjørn og Mikkel, og vi vil bevare mindet om to fantastiske kammerater.


Æret være deres minde.
"


LIVGARDENS MINDEORD

Mikkel besad et utroligt livsmod og var altid i vigør.
Han voksede op i Vilsund i Thy med en drøm om engang at blive dyrepasser. En uddannelse han påbegyndte, inden han i april 2005 startede som værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde på Garderkasernen i Høvelte.
Mikkel blev betaget af livet som soldat og især det utrolige kammeratskab, som kun findes ved militæret. Mikkel afsluttede sin værnepligt som vagtgående Garder i Livgardens Vagtkompagni i perioden 1. august til 30. november 2005.

Herefter tegnede Mikkel kontrakt med henblik på udsendelse til Kosovo, hvor han forrettede tjeneste ved Panserinfanterikompagniet fra august 2006 til februar 2007. Herefter fortsatte Mikkel tjenesten ved Livgardens 1. bataljon og med udsendelse til Afghanistan indtil sin al for tidlige død.

Mikkel havde ry for at være en god soldat samt ikke mindst en god kammerat. Han var en dygtig håndboldspiller, han dyrkede jagt og dykning og havde også prøvet kræfter med udspring med faldskærm.
Mikkel efterlader sig sin far og mor samt en bror og en søster.
Mikkel blev 24 år gammel.  

Æret være Mikkel Keil Sørensen minde.



Tjenesteforløb:

  1. april 2005: Indkaldt til 2 HBUKMP/II UDDBTN Livgarden
  1. december 2008: Ansat i 5 HRUKMP/II UDDBTN Livgarden

    August 2006 - februar 2007: Udsendt til KFOR

  1. marts 2007: Ansat i 2 MEKINFKMP/I LG
  1. august 2007: Udsendt til ISAF

 

Bisat:

Snedsted Kirke, Snedstedvej 97, 7752 Snedsted

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Facebook
  • Twitter
  • Google