4. Nationale Støttebataljon

 

Det Nationale Støtteelement er unikt for 4. Nationale Støttebataljon og fungerer som det logistiske bindeled mellem Danmark og de internationale missioner. Desuden yder bataljonen værtsnationsstøtte - Host Nation Support - til udenlandske enheder, der er på øvelse i Danmark.

 

4. Nationale Støttebataljon uddanner derudover fagligt dygtige soldater i Hærens Basisuddannelse og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse.

 

Oprettet i 2014

4. Nationale Støttebataljon blev oprettet den 3. marts 2014.
Bataljonen overgik dermed fra at være 2. Nationale Støttebataljon/DANILOG til at hedde 4. Nationale Støttebataljon under Trænregimentet.

 

Ved oprettelsen fik bataljonen tilladelse til at anvende regimentsmærket fra det nedlagte Danske Internationale Logistik Center (DANILOG), idet bataljonen skulle videreføre en del af DANILOG’s opgaver inden for den operative logistik.

 

Afdelingsmærket

Afdelingsmærket består af et trænhjul i sølv med seks eger, der repræsenterer de seks tjenesteområder inden for logistikken.

 

Hjulet er omkranset af to laurbærgrene og lagt på et nedadvendt sværd med Hendes Majestæt Dronning Margrethe II kronede monogram i fæsteknappen. Laurbærgrenene symboliserer sejr. Det nedadvendte sværd er et defensivt symbol, som i farens stund kan aktiveres.

 

Hendes Majestæt Dronningen har desuden tilføjet et ubrudt tov mellem egerne, der symboliserer samvirket mellem de forskellige grene af logistikken.

 

4. Nationale Støttebataljon på Facebook

Facebook Feed

Indhold fra Facebook kan ikke vises, da du ikke har accepteret tredjeparts-cookies.

Sidst opdateret 7. juli, 2020 - Kl. 10.03