Aktuelt
Nyheder
Døgnrapport
Arrangementer
Støjvarsling
Publikationer
På flagdagen takker vi dem, der var været udsendt for Danmark og mindes dem, der faldt.
Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte. Det er den dag, hvor Danmarks udsendte anerkendes for den indsats, de har ydet, og hvor de faldne mindes. Dagen omfatter alle, der er eller har været sendt ud fra Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet.
Dagen markeres ved et officielt arrangement i København med kranselægning ved Monumentet over Danmarks Internationale Indsats på Kastellet, mindegudstjeneste i Holmens Kirke for danskere faldet i international tjeneste og parade på Christiansborg Slotsplads med veteraner, der har været udsendt indenfor det seneste år, samt en reception i Rigsdagsgården med Folketinget som vært.
Flagdagen markeres også ved arrangementer rundt om i hele landet, hvor kommuner, soldater- og marineforeninger og veteranforeninger hylder alle dem, der har været udsendt for Danmark. Flagdagen blev afholdt første gang i 2009.
Flagdagsarrangementet den 5. september 2020 i Købehavn omfattede:
Se programmet for det afholdte arrangement nedenfor.
13.00 - 13.30: Kranselægning i Kastellet
Kranselægning ved Monumentet over Danmarks internationale indsats i Kastellet. Deltagere er en paradestyrke fra Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Beredskabsstyrelse og veteraner. Derudover deltager Kongehuset, folkevalgte, repræsentanter for Forsvarets, Politiets og Beredskabsstyrelsens ledelse m.fl. samt pårørende og efterladte. Danmarks Veteraner deltager med faner.
14.30 - 15.30: Mindegudstjeneste i Holmens Kirke
Gudstjeneste i Holmens Kirke for de efterladte til dræbte i international tjeneste med deltagelse af Kongehuset, regering, Folketing, ledelse fra Forsvar, Politi og Beredskabsstyrelsen samt øvrige særligt inviterede gæster. Derudover deltager soldater fra årets udsendte enheder.
Gudstjenesten er kun for inviterede gæster.
16.00 - 16.45: Parade for årets udsendte på Christiansborg Slotsplads
Parade på Christiansborg Slotsplads for årets udsendte, de efterladte til dræbte soldater, Kongehuset, regering, folketing, ledelse fra Forsvar, Politi og Beredskabsstyrelsen, samt øvrige særligt inviterede gæster.
Statsminister Mette Frederiksen, rigspolitichef Thorkild Fogde og forsvarschef general Bjørn Bisserup taler til soldatere.