Operations Support Wing Headquarter
Operations Support Wing

Vi leverer operativ og administrativ støtte til resten af Flyvevåbnet.

Operations Support Wing

Operations Support Wing er placeret på Flyvestation Karup i Midtjylland. Vi har ansvaret for at uddanne og opstille Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. 

Operations Support Wing

Opgaver og enheder

Operations Support Wings kapaciteter indeholder bl.a. Air Mobile Protection and Recovery, Military Working Dog, Joint Datalink Operations Centre, Flyvevåbnets Fototjeneste, Elektronisk Krigsførelses- og Opdateringscenter, Vejrtjenesten, Radiosonde og Bevogtningstjenesten.

Uddannelser i form af Flyvevåbnets Basisuddannelse (herunder værnepligtsuddannelsen), missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser foregår ligeledes ved Operations Support Wing.

 

Vi leverer administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, mens OSW via Prinsens Musikkorps understøtter såvel traditionsplejen som den ceremonielle virksomhed i Flyvevåbnet.

 

Chefen for Operations Support Wing er også garnisonskommandant for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

 

Karriere

En karriere i Flyvevåbnet begynder ved Operations Support Wing.

 

Vi uddanner Flyvevåbnets værnepligtige og modtager hvert efterår erhvervspraktikanter til en lille forsmag på hverdagen som værnepligtig.