CTC Copenhagen

De mere end 400 NATO-soldater bænket til dette års Combined Training Conference i København. Foto: Forsvaret.

Af Forsvarskommandoen

 

”Det har været en proces, der har taget Hærkommandoen og Forsvarskommandoen et år at forberede, så det er en stor forløsning, at det er gået godt,” siger kaptajn Michael Kejser fra Hærkommandoen, der sammen med Forsvarskommandoens besøgskontor har været en central del af hele processen.

 

"Konferencen var en komplet succes. Dette er første gang, at denne konference er blevet afholdt udenfor et militært område. Med den danske hær som vært var der 415 deltagere fra 36 nationer inklusiv Brasilien. De mange måneders koordination mellem den amerikanske hær i Europa og Afrika (USAREUR-AF) og Hærkommandoen i Danmark har bidraget til, at denne konference er den bedst gennemførte til dato,” siger oberstløjtnant David Holoman fra USAREUR-AF.

 

Formålet med konferencen var at gøre muligheder for at træne sammen på tværs af grænserne i alliancen synlige for hinanden. Alle 38 deltagende nationer fik derfor mulighed for at dele deres planer for kommende øvelser. De andre nationer havde så mulighed for at byde ind med deltagelse på forskeligt niveau.

 

Konferencen skaber mulighed for at landene kan dedikere det rette personel til at deltage. Altså sikre at dem, som har de rette beslutningskompetencer, er samlet.

 

”Udover at øvelserne bliver koordineret på mødet er det næsten ligeså værdifuldt, at soldater med ens opgaver på tværs af nationerne mødes og lærer hinanden at kende. Det styrker samhørigheden i alliancen, for det er markant nemmere at planlægge en stor øvelse, hvis dem der skal styre det fra de forskellige nationer har mødt hinanden fysisk. En del af de gode ideer bliver som regel også aftalt ude på gangene,” siger Michael Kejser.

 

Godt for Danmark

For mindre nationer som Danmark er konferencer som denne meget værdifulde. Når Forsvaret er med tidligt i øvelsesplanlægningen, er det i højere grad muligt at byde ind i øvelser, hvor træningsudbyttet er stort.

 

”Andre nationer kan have kapaciteter, som Danmark enten ikke har, eller ikke har fuld integreret endnu. Her kan de andre landene tilbyde sparring og øvelse i sammensætninger, hvor Danmark vil kunne øve integration af materiel Forsvaret ikke råder over. Man kan også udvise god købmandsskik og eksempelvis tilbyde et andet land at låne et øvelsesområde. Så får vi noget igen den anden vej på et andet tidspunkt,” forklarer Michael Kejser.

 

CTC Copenhagen

Nogle af de primære kræfter i konferencen. Fra venstre kaptajn Michael Kejser, Hærkommandoen, oberstløjtnant David Holoman, USAREUR-AF, Scott Safer USAREUR-AF, Nelson Castro, USAREUR-AF, William Reid USAREUR-AF, Major Jacob Schmidt, Hærkommandoen. Foto: Forsvaret