Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
hvid-gif
18. august 2017

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Fortiden dukker op på Aalborg Kaserner 
Før projektet ”Grønne Etablissementer” for alvor vokser op på jorden på Aalborg Kaserner, er en gruppe arkæologer og andre specialister gået i dybden i jordlagene på byggefeltet.
07-10-2016 - kl. 10:52

Det er ikke til at undgå at få øje på de store, meterhøje jorddynger til højre for hovedvagten på Aalborg Kaserner. En række 100 meter lange jordvolde ligger side om side adskilt af 15 – 20 meter brede udgravninger, men det er ikke dem, der er interessante. Det er det, der har gemt sig under jorden i mere end 2000 år.

oversigt
Oversigtsbillede af området. Når det blotlagte område er registreret bliver områderne imellem også frilagt og undersøgt.
FOTO: Martin Særmark-Thomsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse


Landbrug anno jernalderen
En halv meters penge under græstørvene ligger det, arkæologerne er kommet efter: De tydelige spor efter opdyrkede marker. Sporene tegner sig tydeligt som et skakbræt i den hårde, sandede underjord.

-
Man kan helt tydeligt se sporene efter arden og de karakteristiske spor på kryds og tværs, man brugte når man pløjede jorden på det tidspunkt, fortæller udgravningsleder Karen Povlsen fra Nordjyllands Historiske Museum.

Arden var forløberen for ploven og fungerede i århundreder som bondens vigtigste redskab, når jorden skulle løsnes, og afgrøderne sås. På det, der nu er Aalborg Kaserner har arkæologerne fundet en usædvanligt stor, sammenhængende række marker. Hele området er minutiøst fotograferet fra en fire meter høj mast og sættes derefter sammen til et stort kort over området.

spor fra ard
De tydelige spor efter datidens plov, arden, ses tydeligt i den hårde underjrod.
FOTO: Martin Særmark-Thomsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse


Måtte give op
Årsagen til, at det er lykkes at finde spor efter de marker, der anslås til at være fra bronzealderen er, at bønderne måtte opgive at dyrke jorden på stedet. Et sandlag har lagt sig ovenpå markerne, og uden en plov, der kunne gå i dybden og vende jorden, har den sandfyldte mark ikke givet udbytte. Det sand, der den gang ødelagde humøret hos bønderne, har trukket det et godt stykke op på skalaen hos arkæologerne.

-
Det er usædvanligt at se så store områder med markarealer og markinddelinger, og det er interessant, da vi nu, måske, kan se, hvor store jordlodder man dyrkede på det tidspunkt. Det er også et væsentligt fund, fordi vi kan sammenholde resultaterne fra denne mark med lignende fund og afprøve nye metoder til undersøgelse af den type fund, fortæller Karen Povlsen.

personer
Geolog, lektor Søren Munch Kristiansen, professor emeritus Kristian Dalsgaard og arkæolog og udgravningsleder Karen Povlsen
FOTO: Martin Særmark-Thomsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Kasernen beskyttede forhistorien
Nørre Uttrup Kaserne, som den hed frem til sammenlægningen med Hvorup Kaserne, blev bygget i 1950’erne på en del af Hvorup Plantage. Her blev der sandsynligvis ikke dyrket afgrøder, på grund af den sandholdige jord, som kun kan opdyrkes rentabelt med massiv tilførsel af næringsstoffer. Det har reddet de gamle marker fra at blive ødelagt af moderne plove og i at blive gennemgravet til ukendelighed af regnorme.

Jorden fortæller
For at hjælpe med at finde ud af, hvornår sandflugten gjorde markerne uanvendelige har Karen Povlsen fået hjælp fra geologer fra Aarhus Universitet. I den ene ende af udgravningen er de i gang med at registrere de forskellige jordlag omkring ned til grundvandsniveau knap 1½ meter nede.

-
Det interessante er det, der sker her. Det er helt tydeligt, at der kommer et lag sand ind mellem jordlagene. Det viser, at sandet der dækkede marken  er kommet ”hoppende” ude fra som flyvesand, fortæller lektor Søren Munch Kristiansen fra Aarhus Universitet, Institut for geoscience og peger på det tydelige 15-20 centimeter sandlag, klemt inde mellem to lag muld.

udtagning

For enden af udgravningen graves ned i omkring 1½ meters dybde, så der kan tages prøver af jordlagene.
FOTO: Martin Særmark-Thomsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse


Med ham er professor emeritus Kristian Dalsgaard, der egentlig er gået på pension, men som alligevel tager med, når der sker noget spændende. Det gør der på Aalborg Kaserner, og Kristian Dalsgaard bringer gerne en teori om, hvor sandet kom fra, i spil, baseret på sine erfaringer med andre udgravninger.

-
Der har sandsynligvis været en storbrand ude på heden mod vest. Det har ødelagt beplantningen, og sandet er derfor ikke blevet holdt tilbage af planter længere, men er blæst ind over markerne.

Nulstillet sand
De to geologer sikrer sig en bid af fortiden ved at banke rør ind i skrænten og udtage en prøve af de forskellige jordlag. Enderne på røret forsegles med gaffatape for ikke at ødelægge prøven. På Forskningscenter Risø skæres røret midtover og måles for den svage, naturlige radioaktivitet, der findes i jorden.

-
Når et jordlag dækkes til, så blokeres strålingen fra rummet, og derudfra kan vi måle, hvornår markerne blev dækket til. Hvis prøven får lys, så nulstilles den så at sige, og så kan vi ikke bruge den, fortæller Søren Munch Kristensen.

Metoden har en sikkerhed på 10 % af alderen på prøven. Det vil sige, at er markerne opgivet for 2000 år siden, vil man have et resultat, der ligger inden for 200 år.

gaffa

Jordprøverne forsegles med gaffatape, så de ikke bliver ødelagt af igen at blive ramt af sollys.
FOTO: Martin Særmark-Thomsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse


Mange spørgsmål endnu
Når prøven er dateret, mangler der stadig en lang række svar: Hvem var dem, der dyrkede markerne? Hvor boede de? Hvor flyttede de hen? Det er ikke sikkert, arkæologer og eksperter finder svarene, men sikkert er det, at fundet på Aalborg Kaserner giver mere viden om landbruget i bronzealderen.

-
Der er andre steder på kasernen, hvor der har været beboelse, og vi har Lindholm Høje lige i nærheden, så det er et sted, hvor der har været stor aktivitet, afslutter Karen Povlsen.

Fremtidens byggeri spirer på fortidens marker
Når udgravningerne er afsluttet, og arkæologerne har samlet den viden, de formår at vride ud af forhistorien, dækkes området til igen. Dele af området indgår i byggefeltet til fremtidens kasernekoncept ”Grønne Etablissementer”. Ovenpå de gamle marker, kommer en højteknologisk kasernebygning til at sikre, at der er aktivitet i området fremover.