Forsvaret er ved at anskaffe ni nye skibsbaserede helikoptere af mærket MH-60R SEAHAWK. De nye helikoptere skal erstatte de aldrende LYNX-helikoptere.
Danmark forventer at modtage de første af de nye helikoptere i 2016, så søværnet kan yde en endnu mere effektiv indsats både nationalt og internationalt.
Den nye helikopter leveres af US NAVY, og er produceret af Sikorsky i samarbejde med Lockheed Martin. De bliver leveret i farven HAZE gray. Det er den samme farve som på helikopteren på fotoet nedenfor. Der er tale om en fleksibel helikopter, som er baseret på den amerikanske HAWK-familie.
SEAHAWK er købt som en hyldevare. Det betyder, at helikopteren allerede er i drift i et andet NATO-land. Det giver nemlig gode muligheder for samarbejde med andre brugere for eksempel i forbindelse med logistik, træning og fremtidige opdateringer af helikopteren.

MH-60R lander på det fleksible støtteskib ABSALON under øvelsen - BALTOPS i 2011.