Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Forsvarets Materieltjeneste
FMTs mærke
29. august 2014

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Kampuniform M/11 kommer i multiterræn mønster 
Uniform i multi terræn
Chefen for Udrustningssektionen i FMT, major Thomas Nico Jørgensen, kan fortælle, at uniformen i et multi terræn mønster er på vej.
Det nye mønster bliver det såkaldte MultiCam system, der medfører, at den samme uniform slører soldaten godt - om så det er i skov eller ørken. Det betyder, at forsvaret fremover kan nøjes med en slags sløring.
10-11-2011 - kl. 11:32
Af Forsvarets Materieltjeneste
Det er snart slut med at se danske soldater i kampuniformer med forskelligt mønster. M/01 ørkenuniformen og M/84 står til at blive ændret, så der fremover kun vil findes en let og en tung M/11 kampuniform i multiterræn mønster.  

Ændringen bliver gennemført på baggrund af blandt andet erfaringerne fra Afghanistan, hvor de danske soldater færdes i en række forskellige terrænformer, men de nye uniformer kan også bruges i mange andre lande end Afghanistan.  

Sløringseffekt i forskelligt terræn
Det nye mønster er et multiterræn mønster også kaldet MultiCam, og det er et koncept, der oprindeligt blev udviklet til US Special Operations Forces (SOF).  

Det nye multiterræn sløringssystem giver sløring, uanset om soldaten bevæger sig i lys sandørken, klippe eller bjerglignende terræn, frodigt bevokset terræn eller i bebygget område.  

- Det nyudviklede sløringsmønster gør, at man falder mere naturligt ind i omgivelserne, og det gælder for cirka 80 procent af alle de terrænformer, der findes. Såvel amerikanerne, briterne og australierne har valgt at gå over til multicam systemet, og det samme vil det danske forsvar gøre, siger major Thomas Nico Jørgensen, som er chef for Udrustningssektionen i Forsvarets Materieltjeneste.  

Løbende forbedringer af M/84
- Mange tror, at kampuniform M/84 ikke har forandret sig siden introduktionen i 1984, men det er slet ikke den samme uniform som dengang. M/84 er løbende blevet udviklet med bl.a. membraner på den øverste del af torsoen, langs forsiden på benene, og der er kommet knæbeskyttelse til.  

- I dag er der kun lidt bomuld i uniformen, og dermed suger den ikke så meget vand. Så der er sket en markant udvikling af M/84, og den er i dag på højde med, hvad andre lande bruger, siger Thomas Nico Jørgensen.  

Løbende udskiftning 
Vi skal have den nuværende producent af M/84 til at ændre farven på eksempelvis snører, knapper, bånd og spænder. Der er cirka 12 måneders leveringstid, så overgangen til den ændrede uniform vil forventeligt ske, så ISAF 15 og 16 kan iklæde sig uniformen i 2013.  

Forsvaret vil gennemføre udskiftningen af uniformerne løbende i takt med forbrug af de eksisterende uniformer.