Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Hærens Operative Kommando
Forsvaret
02. september 2014

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
20 MRAP køretøjer overdrages til styrken i Afghanistan 
MRAP
Forsvarets Materieltjeneste (FMT) prøver løbende i tæt koordination med Hærens Operative Kommando (HOK) at holde så højt et beskyttelsesniveau som muligt, og hvis det er muligt løbende at opgradere beskyttelsen af køretøjerne.
04-03-2011 - kl. 10:28

Derfor bliver der i år gennemført en række forbedringer på de forskellige køretøjer, der allerede er i brug i Afghanistan, ligesom styrken modtog de første af de såkaldte MRAP-køretøjer (Mine Resistant Ambush Protected) i dag den 4. marts 2011.

Forsvaret har nemlig indgået en aftale med USA om lån af 40 MRAP’s, der skal bruges til transport af soldater.

Det danske forsvar skal betale for driften og i forbindelse med eventuelle tab. Amerikanerne står for uddannelse, vedligeholdelse og reparationer på køretøjerne.

MRAP’s skal fungere som et supplement til de øvrige køretøjer, forsvaret råder over i Afghanistan.

Klargøring af MRAP
De første køretøjer blev modtaget i Afghanistan i januar, hvor de skal have monteret forskelligt udstyr inden, de overdrages til brugerne i takt med, at køretøjerne bliver klar.

Alle 40 køretøjer ventes endeligt overdraget til brugerne i marts/april.

MRAP er et særligt udviklet transportkøretøj, der på grund af sin V-formede undervogn har et meget højt beskyttelsesniveau i forhold til miner. Køretøjerne er især gode til transport af personel og skal bruges som supplement til de øvrige køretøjer, de indsatte styrker
benytter i Afghanistan.

Ud over de pansrede mandskabsvogne M113 og infanterikampkøretøjerne IKK, råder hæren også over pansrede patruljekøretøjer af typen EAGLE IV i Afghanistan.

Pansring af M113
Mandskabsvognen M113 er løbende blevet opgraderet på 32 punkter med blandt andet øget beskyttelse i hjulkasserne og delvis under bunden.

Forsvarets Materieltjeneste arbejder derudover på gennemførelse af et projekt, der omfatter en yderligere opgradering af pansringen.
Inden projektet iværksættes endeligt er der dog en række test, der skal gennemføres for at sikre, at opgraderingen lever op til de krav, forsvaret stiller til beskyttelsen. Hvis køretøjet består disse test, bliver de planlagte modifikationer gennemført på køretøjerne i Afghanistan. Det er forventningen, at opgraderingen gennemføres således, at den danske styrke i ISAF kan tage de første køretøjer i brug medio 2011.

Efter de første 10 køretøjer er klar, ventes det, at der efterfølgende bliver klargjort yderligere 10 køretøjer om måneden, så alle køretøjerne i Afghanistan er opgraderet ved årets udgang.

Når køretøjerne har gennemgået opgraderingen, kommer beskyttelsen op på højde med den, som infanterikampkøretøjet (IKK) har.

Fakta MRAP Cougar 6x6 ISS
Besætning: 2+8
Motor: Caterpillar C7 Diesel
Hestekræfter: 330
Vægt: 19051 kg
Maksimal vægt: 29257 kg
Længde: 7,52 meter
Bredde: 2,71 meter
Højde: 3,2 meter