Spring til indholdSpring til søgning på Forsvaret.dkSpring til højrebar
Hærens Sergentskole
Forsvarets logo
19. marts 2010

Indholdsområde

 
KONTRAKTOFFICER (KOF) 

OBS!

Denne uddannelse gennemføres ikke i 2009!


__________________________________________________________________



13 måneders sergentuddannelse

Modulerne på Hærens Sergentskole
Adgangskrav mv.
Hærens Officersskole


Kontraktofficersuddannelsen er en lederuddannelse. Det vil sige, du får teoretisk viden og praktisk mulighed for at arbejde med dine kompetencer. Uddannelsen målretter sig, således at du efter 2½ år kan virke som stabsofficer i en bataljonsstab, bestående af typisk 2-4 kompagnier/eskadroner (400-600 mand).

Som kontraktofficer i hæren får du endvidere en nøglefunktion i Forsvaret, og kan se frem til stadig flere internationale ledelsesopgaver. Du kommer blandt andet til at planlægge, lede og koordinere aktiviteter inden for taktik, uddannelse og forvaltning.

13 MÅNEDERS SERGENTUDDANNELSE
Uddannelsesdelen på Hærens Sergentskole (HSGS) varer 13 måneder og er delt op i 4. moduler. Under uddannelsen lærer du blandt andet, at løse kampopgaver, at håndtere våben, at yde førstehjælp, at undervise i praksis. Du får også en forståelse for de samfundsmæssige forhold i relation til Forsvaret. Under uddannelsen, ved HSGS, vil du få de nødvendige forudsætninger for at kunne lede, vejlede og føre dine soldater.

I den praktiske del kommer du ud som sergent ved en af hærens enheder og prøver kræfter som instruktør ved en af hærens basisuddannelser.

https://admin.forsvaret.dk/SiteCollectionImages/BSO01.gif

MODULERNE PÅ HÆRENS SERGENTSKOLE
1. MODUL: Grundlæggende militær uddannelse.
2. MODUL: Sergentuddannelse, instruktør, samt virke som gruppefører.
3. MODUL: 4 måneders praktik ved landets regimenter.
4. MODUL: Føreruddannelse og omskoling til tunge våben.

ANSÆTTELSE I FORSVARET
Ansættelse i Forsvaret er betinget af, at du efter en særlig procedure godkendes til at få adgang til fortrolige oplysninger, samt at du har tilfredsstillende forhold. Der vil derfor være en vurdering af den betydning, det vil have for din ansættelse, hvis du tidligere er blevet dømt for vold, berigelsesforbrydelser, overtrædelser af våbenlovgivningen, overtrædelser af lov om euforiserende stoffer eller lignende alvorlige overtrædelser.

ADGANGSKRAV
At du er mindst 155 cm uden fodtøj.
At du helbredsmæssigt er sund og rask.
At du er i god fysisk form.
At du har bestået STX, HTX, HHX, HF eller tilsvarende med minimum karakteren 2 (6 ved gammel skala) i fagene dansk, engelsk og matematik.
At du kan sikkerhedsgodkendes.
At du er erklæret EGNET til militærtjeneste, såfremt du har været på Forsvarets Dag (session).
At du består ansættelsesprøven.

ANSÆTTELSESPRØVE FOR OFFICERSASPIRANTER
Skriftlige prøver i blandt andet dansk A-niveau, regning/matematik & engelsk på C-niveau, personligt spørgeskema og selvbiografi.

https://admin.forsvaret.dk/SiteCollectionImages/Forhindringsbane04.gif

FYSISK PRØVE

- Mænd: 2000 m på 12:00 minutter, 16 forsideøvelser og 16 rygsideøvelser.
- Kvinder: 2000 m på 13:45 minutter, 13 forsideøvelser og 13 rygsideøvelser.
Tjenestegørende skal bestå efter Forsvarets basiskrav.
Interview med psykolog og militære personer.
Helbredsundersøgelse.
Deltage i den endelige kommission.
Varighed af prøveforløbet er 2 dage og gennemføres ved Forsvarets Rekruttering i Jonstruplejren på Sjælland.

YDELSER
Udover løn under uddannelsen betaler Forsvaret for dine rejser til og fra Hærens Sergentskole.

Ansøgningsskemaet sendes til Forsvarets Rekruttering på fvr@fvr.dk. Læs meget mere på det følgende link: Forsvarets rekruttering.

Hærens Sergentskole tilbyder dig:
En spændende hverdag med fysiske og boglige udfordringer.
En hverdag der veksler mellem teori og praktik.
En moderne uddannelsesby med mange andre studerende.
En kaserne tæt ved by og strand, med moderne faciliteter og mange fritidstilbud.
Kort sagt: En lederuddannelse som ikke bare er teoretisk, men som løbende følges op af praktik.

HÆRENS OFFICERSSKOLE (HO)
Efter uddannelsen på Hærens Sergentskole skal du videre til Hærens Officersskole, hvor du vil modtage en uddannelse, der veksler mellem teori og praksis og lægger vægt på teoretisk og fysisk træning. Uddannelsen vil udvikle dine personlige og faglige egenskaber, så du bliver en god leder.

Har du spørgsmål, kontakt venligst Uddannelsesafdelingen:
E-mail: hsgs.uddafd@mil.dk

eller

Chef for Uddannelsesafdelingen,
Major J. Gade
Tlf: 73435280 / 21245491