Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Jydske Dragonregiment
Forsvarets logo
18. november 2017

Globalnavigation

clear
II PNINFBTN JDR

Indholdsområde

 
II Panserinfanteribataljon Jydske Dragonregiment 

II JDR   

            Velkommen til II Panserinfanteribataljon ved Jydske Dragonregiment.

II Panserinfanteribataljon er den ene af to professionelle bataljoner ved Jydske Dragonregiment, der indgår i Hærens Stående Reaktionsstyrker. Bataljonens seneste udsendelse blev afsluttet i foråret 2013 ved hjemkomsten fra Afghanistan, hvor bataljonen udgjorde kernen på hold 14.  Bataljonen indeholder i grundkonfiguration et mekaniseret infanterikompagni (1 MEKINFKMP) – benævnt VIKING, et panserinfanterikompagni (4 PNINFKMP) - benævnt RUDER 4, et stabskompagni og en stab. Kompagnierne er organiseret med enten pansret mandskabsvogn M113 (VIKING) eller infanterikampkøretøj CV 90 (RUDER 4).  Enhederne er alle bemandet med professionelt personel.

Bataljonen har en lang og stolt historie, der kan føres helt tilbage til Motorbataljonen der blev oprettet i forbindelse med, at regimentet i 1953 flyttede fra Randers til vores nuværende placering i Holstebro. I en lang periode eksisterede Bataljonen som II Panserbataljon. Det er også mærket fra II Panserbataljon der - med en opdatering til Bataljonens nye rolle - bæres af bataljonens personel i dag. Bataljonen blev i sin nuværende form dannet i februar 2011 og justeret ved det seneste forlig i 2013 til den organisering vi har i dag.

Bataljonen stræber kontinuerligt efter at være en moderne arbejdsplads, hvilket er kendetegnet ved en stor grad af professionalisme, fleksibilitet og respekt for mangfoldigheden, men hvor vi samtidig stiller krav til hinanden, disciplinen samt udholdenheden i bataljonen. Vi stræber med andre ord efter, at være Danmarks bedste Panserinfanteribataljon med landets bedst uddannede Infanterister! Ledelsesstilen er baseret på tillid og åbenhed samt præget af dialog med plads til konstruktiv kritik og gensidig respekt for hinanden. Alle soldater ved II Panserinfanteribataljon tager ansvar for, at vores enhed, er og forbliver professionel og ressourceeffektiv.

Bataljonens mantra er "Vi kæmper og slås, med det vi har"
  
Såfremt ovenstående passer på dig, bør du overveje om ikke II Panserinfanteribataljon ved Jydske Dragonregiment måske er din kommende arbejdsplads. I den forbindelse kan du kontakte Administrationsbefalingsmand, Seniorsergent Kent Lind på mailadresse: jdr-2b-s10a@mil.dk og forhøre dig om mulighederne.

Med venlig hilsen
Kim Bo Kristensen
Oberstløjtnant