Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Den kongelige Livgarde
Forsvarets logo
22. december 2014

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Baser får afghanske navne 
Navneændringen er en markering af bestræbelserne på, at afghanske styrker skal overtage mere af ansvaret for sikkerheden. Også Armadillo, der har en speciel betydning for Livgarden, skifter navn.
27-01-2010 - kl. 15:07

Som et naturligt skridt på vejen mod, at de afghanske sikkerhedsstyrker skal påtage sig en større og større del af ansvaret for sikkerheden, skifter alle Task Force Helmand installationer på et tidspunkt inden for de næste måneder benævnelse og navngives på afghansk. Processen er i fuld gang. Adskillige britiske baser i Helmand har allerede skiftet navn, og alle nye installationer får afghanske navne, når de åbnes.

"Basernes nye navne er en vigtig markering, der peger fremad mod det, som bliver fremtiden. Ansvaret for sikkerheden vil på et tidspunkt blive overdraget til de afghanske sikkerhedsstyrker. Navneændringen er derfor et mentalt skridt fremad for såvel os som afghanerne" forklarer oberst Karsten E. Kjær, chef for Den Danske Kampgruppe.

kort

Klik på kort for større udgave (pdf)

I forbindelse med den operation, som Den Danske Kampgruppe gennemfører her i januar, er en del af den samlede plan derfor også at skifte navne på baserne i Den Danske Kampgruppes operationsområde til afghanske stednavne. Derfor har følgende baser i det danske operationsområde skiftet navne:

• PB RAHIM (SANDFORD)
• FOB BUDWAN (ARMADILLO),
• PB ZUMBALAY (BARAKZAI)
• FOB KHAR NIKAH (KEENAN),

FOB Armadillo blev i 2007 navngivet efter det bæltedyr, som indgik i det mærke, som major Anders Storrud’s kompagni fra Livgarden anvendte. Anders Storrud blev dræbt under kompagniets udsendelse i 2007. Anders Storrud og hans kompagni har for altid indskrevet sig i historien, og at basen Armadillo nu skifter navn betyder ikke, at basen er glemt, eller at Anders Storrud og hans kompagni er glemt. Nøjagtig det samme gør sig gældende for baserne Sandford og Keenan, der fik deres navne efter dræbte britiske soldater.

"Det er selvfølgelig vemodigt, at navnet Armadillo nu forsvinder, fordi det har en helt særlig historie ved Livgarden. Men på den anden side er det jo glædeligt, at det sker, for det viser den fortsatte positive udvikling i Afghanistan", siger oberst Lasse Harkjær.

Distriktsguvenøren for Gereshk-distriktet, Abdul Ahad Kahn, har udtrykt sin glæde over involveringen af de afghanske myndigheder i planlægningen og gennemførelsen af operationen og herunder sin glæde over, at vi nu bruger de afghanske stednavne, når vi omtaler baserne.