Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Den kongelige Livgarde
Forsvarets logo
02. oktober 2014

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Vagtkompagniets historie 

I 1659, året efter Livgardens oprettelse, blev et af Livgardens kompagnier udnævnt til kongeligt livkompagni på den daværende hovedresidens; Københavns Slot. Livgarden havde oprindeligt kun ydre poster, mens Drabantgarden og, fra 1661, Livgarden til Hest bemandede de indre poster.
Vagten stillede foran chefens kvarter ude i byen, og marcherede derfra til slottet, hvor selve vagtafløsningen fandt sted.

Garderstatuen af 1958 på Livgardens Kaserne er et monument for Livagrdens faldne.
Garderstatuen af 1958 på Livgardens Kaserne er
et monument for Livgardens faldne.


Fra 1701 overtog Kongen som Livgardens chef kommandoen over vagten. Fra samme år skiftedes Livgarden om vagten med det nyoprettede regiment, Grenaderkorpset, der sammen med Drabantgarden nedlagdes i 1763.

1730-1740 var hovedresidensen forlagt til Frederiksberg Slot under nedrivningen af Københavns Slot og opførelsen af Christiansborg Slot.

I den anledning fastsattes Livgardens vagtstyrke fra 1740 til 110 geværbærende gardere til bestridelse af 33 poster ved de kongelige slotte og palæer.
Det karakteristiske mangekantede røde danske skilderhus stammer fra ca. 1740.

Med færdiggørelsen af Livgardens Kaserne på Gothersgade i 1786 udgik vagten herfra.


Livgardens Historiske Samling

Samlingen er beliggende på Livgardens Kaserne, og den viser Den Kongelige Livgardes udvikling og aktiviteter som livgarde for den danske monark og som feltenhed i det danske forsvar siden oprettelsen 30. juni 1658. I samlingen ses originale og rekonstruerede uniformer, våben, billeder, dokumenter m.m.

Åbningstider:

  • Der er gratis adgang til museet, som er åbent lørdage og søndage fra kl. 11.30-15.00.
  • Særåbning af museet og guidede rundvisninger efter aftale (HistoriskSamling@mil.dk).

Røret til en af de tre 6-pundige danske feltkanoner af system 1834, som Livgarden tilbageerobrede 25. juli 1850 i Slaget ved Isted.
Røret til en af de tre 6-pundige danske feltkanoner af
system 1834, som Livgarden tilbageerobrede 25. juli
1850 i Slaget ved Isted.



Vagtkompagniets oprettelse

Oprettet

- (1932)

Oprettelse

Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde er organisatorisk af nyere dato. Vagtkompagniets opgaver kan dog føres helt tilbage til tiden omkring oprettelsen af Den Kongelige Livgarde (til Fods) i 1658, hvor Kongen lod samle et antal eksisterende kompagnier fra den stående hær i en regimentsorganisation.

Francois Dieussarts bronchebuste af Frederik III afsløredes på Livgardens Kaserne i 1983.
Francois Dieussarts bronchebuste af Frederik III
afsløredes på Livgardens Kaserne i 1983.


Flere af disse kompagnier havde en fortid som ”kongeligt vagtkompagni” og forrettede herefter tjeneste som sådan. Det var således de taktiske kompagnier, der i en turnus har forrettet vagttjeneste ved de kongelige slotte og palæer ved afgivelse af hele eller dele af kompagniet.

Sandsynligvis tilbage fra Livgardens brug af Jægersborg Kaserne fra 1909 er anvendt udtrykket Øvelseskompagniet (i København) om det kompagni, der lå på Livgardens Kaserne og varetog vagttjenesten ved de kongelige slotte og palæer.

Ved nedlæggelsen af Sikringsstyrken 1914-1918 blev Årgang 1918 i januar 1919 samlet i et øvelseskompagni (vagtkompagni). Ved hærloven af 1867 indførtes i øvrigt gradueret tjenestetid, idet 160 gardere og 28 underkorporaler efter rekrutuddannelse på 7 måneder fortsatte i 11 måneder a.h.t. vagttjenesten.

Ved Livgardens reorganisering i 1932 til et regiment med tre bataljoner i krigsstyrken etableredes Øvelseskompagniet, der senere skiftede navn til Vagtkompagniet.

Navn(e)    

Øvelseskompagniet/ 1./2./3. / Livgardebataillon 1932 - 1952
Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde  1952-1961
Vagtkompagniet/IV/Den kongelige Livgarde  1961-1973
Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde  1973-  


Livgardens uniformsudvikling gennem århundrederne.
Livgardens uniformsudvikling gennem århundrederne.

Organisation

Efter hærordningen af 1932/1937 etableres Øvelseskompagniet på skift mellem Livgardens nu tre bataljoner i takt med bataljonernes vekslende uddannelse af rekrutter. Øvelseskompagniet blev sammensat af personel fra flere taktiske kompagnier.

Fra 1949 anvendes betegnelsen Vagt- og Øvelseskompagni og fra 1953 ses betegnelsen Vagtkompagni anvendt, hvilket må ses i lyset af Livgardens ændrede organisation som følge af hærlovene 1950-51.

Ved oprettelsen af den nye bataljon, IV/Livgarden 1. november 1961 indgik Vagtkompagniet som bataljonens 1. kompagni, hvilket harmonerede med at IV/Livgarden blev oprettet som en lokalforsvarsbataljon netop med opgave at bevogte Kongehuset, regeringsinstallationer og andre nøgleområder som flyvestationener i tilfælde af mobilisering.

15. januar 1973 ændredes Den Kongelige Livgardes organisation bl.a. ved at Vagtkompagniet overførtes fra IV/Livgarden og kom direkte under Livgarden (regimentet). IV/Livgarden fortsatte som sådan og udviklede bataljonens organisation og krigsopgaver.

Med implementeringen af forsvarsforliget af 2004 ophørte sammensætningen af Vagtkompagniet med personel fra et eller flere taktiske kompagnier.

Internt har kompagniet været opstillet med 3 eller 4 vagthold samt kommando- og forsyningssektion. Hertil kommer Tambourkorpset, hvis tilblivelse blev inspireret af det første britiske militære tattoo på Rosenborg Eksercerplads i 1955 og Livgardens 300 års jubilæum. Indledningsvis var der tale om værnepligtige reservehornblæsere, der senere benævnes tambourer. Korpset fik efterhånden en kerne af konstabler.


Kongevagt på Amalienborg efter 9. april 1940 foregik i Feltuniform M/1923.
Kongevagt på Amalienborg efter 9. april 1940 foregik
i Feltuniform M/1923.


Personel

Chefsrække:

1., 2. eller 3. Livgardebataillons Øvelseskompagni:

Uoplyst  1932-1936
Kaptajn  A.V. Arendrup 1936/1937 (2. LGB)
Kaptajn P.A.C. Henningsen 1937 (2. LGB)
Kaptajn E.T.C.A. von Freiesleben 1937/1938 (1. LGB)
Kaptajn A.V. Arendrup 1938 (2. LGB)
Kaptajn E.H. Augsburg 1938/1939 (3. LGB)
Kaptajn A.H.D. Havsteen 1939 (1. LGB)
Kaptajn H.H. von Lüttichau 1939/1940 (2. LGB)
Kaptajn E.T.C.A. von Freiesleben 1940 (1. LGB) [efter 9/4-1940]
Kaptajn A.V. Arendrup 1941 (2. LGB)
Kaptajn T. Fox Maule 1941/1942 (1. LGB)
Kaptajn A.J. Mygind 1942 (3. LGB)
Kaptajn H.H. von Lüttichau 1942/1943 (2. LGB)
K. greve Brockenhuus-Schack 1943 (1. LGB)

                                              
9.august 1943 til 10. juni 1945 varetages vagten primært af dansk politi. Efter befrielsen reorganiseres, og Livgardens  tre bataljoner fortsætter på skift med at opstillet Øvelseskompagniet:

Kaptajn  A.D. Danhuus    1946/1947 (2. LGB)     
Kaptajn U. Jessen

1946/1947 (3. LGB)

Kaptajn J.K. Ovesen 1947/1948 (1. LGB)
Kaptajn A.D. Danhuus 1948 (2. LGB ) 
Kaptajn G.C. Münter 1948/1949 (3. LGB)


                                   
1., 2. eller 3. Livgardebataillons Vagt- og Øvelseskompagni:


Kaptajn  H. Krabbe

20-04-1949 – 20-07-1949
(3/1. LGB) 

Kaptajn P. Christiansen 20-07-1949 – 15-10-1949   
(2/1. LGB)
Kaptajn C.G.A.H. Bernhoft 15-10-1949 – 16-01-1950 
(1/2. LGB)
Kaptajnløjtnant N.C.M. Frederiksen  17-01-1950 - 14-04-1950 
(3/2. LGB)
Kaptajn C.G.A.H. Bernhoft 15-04-1950 – 07-07-1950
(1 /3. LGB)
Kaptajn G.C. Münter 07-07-1950 -  (1950)
(2/3. LGB)

                        
                                             
1., 2. eller 3. Livgardebataillons Vagtkompagni:


Kaptajn O. Blixenkrone-Møller   1950/1951 (1. LGB)          
Kaptajn H.S. Krarup    1951 (2. LGB)
Uoplyst 1951/1952 (3. LGB)
Kaptajn C.F.E.L. baron von Lotzbeck 1952 (1. LGB)                   


                                                                       
Vagtkompagniet:


Kaptajn J. Hjortshøj  1952/1953                                 
Kaptajn A. von Buchwald 1953
Kaptajn C.F.E.L. baron von Lotzbeck                                            1953/1954
Kaptajn J. Hjortshøj                        1954/1955
Kaptajn J.A. Adolph                    1955/1956
Kaptajn H. Berg                            1956 (I)
Kaptajn J. Essemann-Beck             1956 (II)
Kaptajn N.C.M  Frederiksen  1956/1957 & 1957
Kaptajn A.J. Adolph  1957
Kaptajn E. Ravn 1957
Kaptajn A. von Buchwald               1957/1958
Kaptajn K.I.M.A. Timmermann  1958
Kaptajn A. von Buchwald  1959
Kaptajn E.A. Nielsen 1959
Kaptajn U. Gabel-Jørgensen 1959
Kaptajn C.F.E.L. baron von Lotzbeck   1959/1962
                
                        

Vagtkompagniet samtidigt 1. Kompagni/IV/Livgarden (den designerede chef er ikke altid den samme som den aktive chef for Vagtkompagniet):

Major C.F.E.L. baron von Lotzbeck  01-11-1961 – 15-02-1962
Major U. Gabel-Jørgensen 27-02-1962 – 28-06-1962
Major F.H.W. Harbou  29-06-1962 – 30-08-1962
Major H.T. Havning  30-08-1962 – 29-12-1962
Major A. Jørgensen 29-12-1962 – 27-02-1963
Major W. Deruginsky 27-02-1963 – 27-04-1963
Premierløjtnant K.G.H. Hillingsø        27-04-1963 – 29-06-1963
Major U. Gabel-Jørgensen              29-06-1963 – 30-08-1963
Major C.F.E.L. baron von Lotzbeck          31-08-1963 – 28-12-1963
Kaptajn A. Jørgensen 30-10-1963 – 28-12-1963
Kaptajn N.G. Lund 28-12-1963 – 29-04-1964
Kaptajn H.H. Jørgensen 29-04-1964 - 31-05-1964
Premierløjtnant E. Allerup 01-06-1964 – 29-06-1964
Major U. Gabel-Jørgensen              29-08-1964 – 31-10-1964
Kaptajn Arne Jørgensen                 01-11-1964 – 30-10-1965
Major E.B. Herlevsen 30-10-1965 – 25-02-1966
Kaptajn Arne Jørgensen 26-02-1966 – 28-04-1966
Major H.T. Buchholtz-Nielsen          19-04-1966 – 29-08-1966
Major E.T.C.A. von Freiesleben           30-08-1966 – 29-12-1966
Major P.E. Hüffeldt  30-12-1966 – 30-03-1968
Major A. Jørgensen 01-04-1968 - 09-06-1970


        
Vekslende med funktionen som chef for Skyttekompagniet/IV/Livgarden:


Premierløjtnant H.G.G. Grüner               15-01-1970 – 10-02-1970
Premierløjtnant J. Greve 11-02-1970 – 12-06-1970
Major B.O. Mathiesen 12-06-1970 – 22-11-1970
Uoplyst 23-11-1970 – 14-12-1970
Major B.O. Mathiesen                     15-12-1970 – 14-01-1971
Major Arne Jørgensen 14-01-1971 – 30-03-1971
Major B.O. Mathiesen  31-03-1971 – 11-11-1971
Major A. Jørgensen 12-11-1971 – 19-03-1972
Uoplyst 20-03-1972 - 11-05-1972
Major A. Jørgensen                       12-05-1972 – 16-11-1972
Major P. Honnens de Lichtenberg 17-11-1972 – 31-12-1973

                     

Vagtkompagniet direkte under Den Kongelige Livgarde:

Major A. Jørgensen 01-01-1973 – 15-05-1973
Uoplyst

16-05-1973 - 01-11-1973

Major A. Jørgensen

02-11-1973 – 30-04-1974
Major E. Allerup 1974/1975
Kaptajn A.E.V. Busch 1975/1977
Premierløjtnant H.J. Hansen 03-01-1977

Major B.O. Mathiesen

16-05-1977 – 30-06-1978
(Hold JAN-MAJ-OKT)
Premierløjtnant T.J. Larsen 1978 (Hold NOV)
Kaptajn K.E. Andersen 1978 (Hold JUL)
Kaptajn T.C. Willumsen 1978 (Hold FEB)
Kaptajn K.E. Andersen 1979 (Hold APR)
Premierløjtnant T.J. Larsen 1979 (Hold AUG)
Kaptajn K.E. Andersen 1980 (Hold JAN)
Premierløjtnant T.J. Larsen 1980 (Hold MAJ)
Kaptajn K.E. Andersen 1980 (Hold OKT)
Kaptajn T.J. Larsen 1981 (Hold FEB)
Kaptajn E.H. Clausen 1981 (Hold JUL) 
Kaptajn K.P. Jensen 1981 (Hold NOV)
Major B.O. Mathiesen 1982 (Hold AUG)
Kaptajn M.F. Steffensen 1983 (Hold JAN)
Major B.O. Mathiesen 1983 (Hold MAR-JUN)
Kaptajn I. Westergaard      1983-1984 (Hold SEP83-DEC84)
Kaptajn T.J. Larsen 1984-1985 (DEC84-DEC85)
Premierløjtnant A.K. Larsen 1986 (Hold MAR-APR)
Premierløjtnant K. Warsberg 1986 (Hold JUL-OKT)
Major F. Rytter        1987 (Hold APR)
Major P. Toubro 1987 (Hold JUN)
Major F. Rytter 1987 (Hold JUL)
Major P. Toubro 1987-1991 (OKT87-NOV91)
Major T.J. Larsen 1992-1994 (MAR93-MAR94)
Major A.K. Larsen 01-07-1995 – 30-09-1996
(NOV94-JUN95)
Major T.J. Larsen          01-10-1996 - 31-03-2000
(JUN96-NOV98)
Major K. Andreassen 01-04-2000 – 30-07-2002
Major N. Nykjær   01-08-2002 - 27-09-2004
Major J. Korsholm             27-09-2004 - 30-06-2012    
Major S.P. Østergaard 01-07-2012 - ...

Hovedparten af personellet i Øvelseskompagniet/vagtkompagniet har altid været værnepligtige indkaldt til førstegangstjeneste af forskellig længde. Efter en grunduddannelse og vagtuddannelse i Livgardens uddannelsesområder (Jægersborg Kaserne, efter 1945 Sandholmlejren og fra 1985 Garderkasernen Høvelte) er garderne tilgået Vagtkompagniet – enten med det samme eller i slutningen af værnepligtstiden efter gennemført enhedsuddannelse m.v. Følgelig har hjemsendelsen fundet sted fra Vagtkompagniet på Livgardens Kaserne eller fra feltenheden.

Fra Hold DEC 2004 indkaldes de værnepligtige ved Livgarden til i alt 8 måneders tjeneste, fordelt med 4 måneders uddannelse ved Livgardens 2. Bataljon efterfulgt af 4 måneders tjeneste ved Vagtkompagniet.


Foranlediget af deltagelse i tattoo i Edinburgh i 1957 og Livgardens 300 års jubilæum i 1958 påbegyndte fhv. musiker, kgl. Kapelmusikus Hans Fulling fra september 1956 opbygningen af Livgardens Tambourkorps.

Leder af Livgardens Tambourkorps:

Musiker  John Tjærby      01-10-1960 - 30-06-1997
Seniorsergent M. Thurø    01-08-1997 - ...

Uniformer, udrustning og materiel

Udover hærens almindelige uniformer er personellet i Vagtkompagniet munderet med Den Kongelige Livgardes røde og blå vagtuniformer med tilhørende vagtudrustning.


Livgarden i Rød Vagtuniform foran geværstøtterne på Amalienborg Slot i 1886.
Livgarden i Rød Vagtuniform foran geværstøtterne på
Amalienborg i 1886.



Vagtkompagniet overtog traditionen med sabelkvaste i kompagnifarven, således at 1. Vagthold fik rød sabelkvast, 2. hvid, 3. blå, 4. gul og Tambourkorpset karmoisin. Eftersom antallet af vagthold har varieret mellem 3 og 4, havde Tambourkorpset i en periode gule sabelkvaste.

Før tildeling af motorkøretøjer anvendtes en mindre hestetrukken vogn, ”Amalienborgekspressen” til at transportere udrustning og forplejning fra kasernen til vagten på Amalienborg.

Det nuværende gevær M/95 blev indført til vagttjenesten i 2003, hvor det afløste gevær M/75. Sidstnævnte afløste gevær M/50 i 1995.

Dislokation / domicil

Øvelseskompagniet/Vagtkompagniet har haft og har stadig domicil på Livgardens Kaserne ved Rosenborg. Under kasernens renovering 1967-1971 indkvarteredes på Østerbrogades Kaserne og i Sandholmlejren; endeligt benyttedes Sjælsmark Kaserne fra november 1967 til januar 1969, hvorefter Vagtkompagniets tre vagthold samledes på Bådsmandsstrædes Kaserne for i oktober 1970 atter at rykke ind på Livgardens Kaserne.

I forbindelse med vagttjenesten ved landslottene har personel fra Vagtkompagniet efter 2. verdenskrig været indkvarteret på Fredensborg Kaserne, Gardergården ved Marselisborg Slot samt Palæet i Gråsten og senere Sønderborg Kaserne.

Traditioner

I forbindelse med vagttjeneste m.v. fører vagterne afgivet af Vagtkompagniet Den Kongelige Livgardes gallafaner og vagtfaner; endvidere fører kompagniet ved særlige lejligheder Den Kongelige Livgardes fane.


Rekonstruktion af situationen på Amalienborg Slot den 9. april 1940 klokken ca. 05.50. Fjendtlige fly i luften og fjendtlig beskydning fra Amaliegade noed markeret. Vagtkommandøren, kaptajn P.A.C. Henningsen, ses til højre beordrende en gruppe af forstærkningen fra Livgardens Kaserne frem til Residenspalæet, Christian VIII's Palæ. To gardere er kort forinden såret i Amaliegade og en tredje fra forstærkningsgruppen træffes netop af fjendtlige projektiler mellem Rytterstatuen og hjørnet af Residenspalæet.
Rekonstruktion af situationen på Amalienborg den 9. april 1940 klokken ca. 05.50. Fjendtlige fly i luften og fjendtlig beskydning fra Amaliegade. Vagtkommandøren, kaptajn P.A.C. Henningsen, ses til højre beordrende en gruppe af forstærkningen fra Livgardens Kaserne frem til Residenspalæet, Christian VIII's Palæ. To gardere er kort forinden såret i Amaliegade og en tredje fra forstærkningsgruppen træffes netop af fjendtlige projektiler mellem Rytterstatuen og hjørnet af Residenspalæet.


Vagtkompagniet bærer Den Kongelige Livgardes mærke ”Solen” med karmoisinrødt underlag. Tidligere, da kompagniet var underlagt IV/Livgarden, var underlaget gult.

Kompagniets ærmemærke er autoriseret 7. oktober 1988 og anlagt fra 16. marts 1989. Oprindeligt var formatet en tillempet skjoldform, der senere er ændret til et cirkelrundt mærke i overensstemmelse med
Uniformsbestemmelser for Hæren.
Mærket gengiver H.M. Dronningens navnetræk over Infanteriets krydsede geværer samt vagtudrustningens vagttaske. Tekst: ”DEN KONGELIGE LIVGARDE – VAGTKOMPAGNIET”.

Der findes nogle mindesten for Øvelseskompagniet i 1930’erne i Sandbjerg Østerskov ved Vedbæk.

I 1970 uddeltes for første gang ”Kongens Ur”, der fra 1972 ændrede navn til ”Dronningens Ur”. Uret tildeles en garder før hjemsendelse som påskønnelse for udmærket indsats som soldat og for godt kammeratskab. Uret uddeles i forbindelse med ”dronningeparaderne” på Rosenborg Eksercerplads med deltagelse af Chefen for Livgarden, Vagtkompagniet og Musikkorpset.

Fredsaktiviteter

Den primære fredstidsaktivitet er fortsat vagttjenesten ved de kongelige slotte og palæer og det hermed forbundne ceremoniel. Hertil kommer deltagelse i Den Kongelige Livgardes parader: årsdagsparader, årgangsparader, parader ved uddeling af ”Dronningens ur” m.v. samt afgivelse af æreskompagnier ved statsbesøg og andre officielle besøg. I tidens løb har der med varierende intensitet gennemført fortsat uddannelse ved kompagniet.

Krigshistorie

Øvelseskompagniet blev 9. april 1940 engageret i ildkamp i forsvaret af Amalienborg mod de forreste styrker af den på Langelinie landsatte tyske bataljon. 3 gardere blev såret. Øvelseskompagniet var også i kamp mod fjenden 29. august 1943 på Sorgenfri Slot og Livgardens Kaserne.  På Sorgenfri havde kompagniet 2 sårede, mens der faldt 2 og såredes 2 på Livgardens Kaserne.

Pansret stålskilderhus opsat i 1940 til beskyttelse af posterne under luftangreb m.v.
Pansret stålskilderhus opsat i 1940 til beskyttelse af posterne under luftangreb m.v.


Kilder

Livgarden:  Den Kongelige Livgarde (Prins Jeans bog – gl. udgaver)
Thaulow m.fl.: Livgarden gennem 300 år (1958)
J. Gram-Andersen: Den Kongelige Livgarde 325 år (1983)
IV/LG:   IV/Den Kongelige Livgarde 25 år 1961-1986 (1986)
Arkivalier i Livgardens Historiske Samling

Forfatter

Udarbejdet ved Livgardens Historiske Samling (JGA)
2005-06-22 - 1. rettede 2007-04-27