Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
Den kongelige Livgarde
Forsvarets logo
17. september 2014

Globalnavigation

clear

Indholdsområde

 
Amalienborg 

Historie

Hvor Amalienborg ligger i dag, opførte Frederik III’s dronning, Sophie Amalie 1669-1673 et lystslot, Sophie Amalienborg, der nedbrændte i 1689.

I anledning af 300 års jubilæet for Det oldenborgske Kongehus i 1748 besluttedes det at anlægge en helt ny bydel, Frederiksstaden, og med Nicolai Eigtved som arkitekt blev de nuværende fire palæer opført for fire private familier.


Amalienborg Slot.
Amalienborg.


I 1760 nedlagdes på pladsens midte grundstenen for Salys rytterstatue af Frederik V. Statuen afsløredes i 1771.

Det første Christiansborg Slot brændte natten til den 27. februar 1794. Livgardens vagttjeneste fulgte Kongefamilien, og den 10. marts 1794 klokken 19 flyttede Kongen og Kronprinsen ind i Christian VII’s Palæ på Amalienborg. Hermed gik Amalienborg ind i historien som kongeslot. Harsdorffs kolonnade blev ligeledes opført i 1794.

Amalienborgperioden var dog afbrudt under Frederik VII 1848-1863, hvor man foretrak det genopførte Christiansborg Slot som vinterresidens i hovedstaden. Der var dog stadig gardervagt på Amalienborg til sikring af andre medlemmer af Kongefamilien. Fra 1809 formeredes vagtparaden i Dronningens Ridehus i Frederiksgade bag ved Christian VII’s palæ.

Ved bl.a. Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag trækker Livgarden op i Rød Uniform.
Ved bl.a. Hendes Majestæt Dronningens fødselsdag
trækker Livgarden op i Rød Uniform.


Ved nedlæggelsen af Den Kongelige Livgarde til Hest i 1866 blev Livgarden ene om vagten. Fra 30. november 1863 ved Christian IX’s tronbestigelse fik fanerne deres placering i Kongens jourstue på Amalienborg, og fra 27. december 1868 foregik fanemarchen på selve slotspladsen.

Under Kronprins Christians chefperiode indførtes i 1907, at vagtparaden med musik trak op fra Livgardens Kaserne. Gennem den indre by marcheres dagligt til Amalienborg ad ruter, der lejlighedsvis er blevet ændret i relation til byplan og trafikregulering.



Kun ved Kongevagt  på Amalienborg Slot er fanen med på vagt.
Kun ved Kongevagt  på Amalienborg er fanen med på vagt.


Livgardens vagter opdeles fra gammel tid i Kongevagter,
Løjtnantsvagter og Palævagter; Alle med vagtskifte klokken 12.00:

Kongevagt; En Kongevagt oprettes, når Hendes Majestæt Dronningen bor i Christian IX's Palæ. Denne vagt er naturligvis den største vagt, og kun i denne indgår fanen. En Kongevagt er under kommando af en major eller en kaptajn, og vagtparaden afmarcherer fra Livgardens Kaserne klokken 11.27.

Løjtnantsvagt; En Løjtnantsvagt oprettes, når Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, som regent, og/eller Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, som rigsforstander, og/eller Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, som Rigsforstander, bor i Christian VIII's Palæ eller når Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen bor i Christian IX's Palæ. Størrelsesmæssigt er det en mindre vagt end en Kongevagt, men størrelsen afhænger af, hvor mange af førnævnte der bor i palæerne. En løjtnantsvagt er under kommando af en kaptajn eller en premierløjtnant, og vagtparaden afmarcherer fra Livgardens Kaserne klokken 11.30.

Palævagt; En Palævagt oprettes, når ingen kongelige bor i palæerne, og det er den mindste vagt på Amalienborg. En palævagt er under kommando af en sergent, og vagtstyrken afmarcherer fra Livgardens Kaserne klokken 11.32.

Kongevagter og løjtnantsvagter trækker op til vagtskifte med musikkorps og tambourkorps.

Ved særlige lejligheder som monarkens fødselsdag anlægges rød vagtgalla, og gallafanerne med Kongevåbnet indgår i vagten.

Palæerne benævnes med uret fra kolonnaden: Christian VII’s palæ (gæstepalæ), Christian VIII’s Palæ (Kronprinsen, Prins Joachim og Prinsesse Benedikte), Frederik VIII’s Palæ (under renovering til Kronprinsen) og Christian IX’s Palæ (Residenspalæ for Hendes Majestæt Dronningen og Prinsgemalen).